USA åbner ny front i Afghanistan

Amerikanske kampfly har indledt luftkrigens tredje uge med for alvor at bombe afghanske Talebanstyrkers frontlinie nord for hovedstaden Kabul. Bombardementerne skal bane vejen for, at afghanske oprørsstyrker som Den Nordlige Alliance kan indtage eller i hvert fald belejre hovedstaden. 5.000 Talebansoldater og 2.000 arabiske og pakistanske frivillige inklusive tilhængere af terroristlederen Osama bin Laden har gravet sig ned 60 kilometer fra Kabul på Shamalisletten. Styrkerne sidder i skyttegrave og beskyttelsesrum. Sletten er desuden overstrøet med landminer. Den Nordlige Alliance menes at have 3.000 mand ved fronten. Vejen til Kabul Strategien går ud på at åbne vejen til Kabul, men ifølge amerikanske militæreksperter får Den Nordlige Alliance ikke lov til at løbe stormløb mod Kabul, før Washington giver grønt lys. USA ønsker ikke et nyt styre i Kabul, før der er etableret en samlingsregering, som repræsenterer så mange stammer i Afghanistan som muligt. Nordalliancen må ikke få lov til på egen hånd at erobre magten i Kabul. Det vil støde på modstand i nabolandet Pakistan og ikke skabe et stabilt styre i Afghanistan. Vinter er nær Amerikanerne har imidlertid travlt. Den strenge afghanske vinter står for døren, og det samme gør muslimernes fastemåned, ramadanen, 17. november. USA risikerer voldsom kritik i de muslimske lande, hvis de fortsætter bombetogterne i den hellige måned. Nordafghanistan vil snart være dækket af sne, og det vil gøre det vanskeligt for amerikanske specialenheder at lande med helikoptere i Afghanistan og forsøge at fange eller dræbe bin Laden og medlemmer af hans terroristnetværk, al-Qaeda. Inden vinteren USA's udenrigsminister, Colin Powell, udtalte søndag på Fox TV, at »det vil være i vores og koalitionens interesse, at denne sag er ordnet, inden vinteren sætter ind og gør vores operationer langt mere vanskelige«. Flertallet af amerikanere forventer dog en langvarig krig mod terrorismen. USA's forsvarsministerium vil heller ikke svare på, om man forventer at kunne afslutte offensiven inden vinteren og ramadanen. Talebanstyret hævder, at de amerikanske styrker bevidst går efter at dræbe civile. Hospital måske beskudt Mandag forlød det fra styrets talsmænd, at amerikanske og britiske fly havde bombet et hospital i byen Herat i det vestlige Afghanistan. Flere end 100 skulle være blevet dræbt på hospitalet. Tabstallene er ikke bekræftet af uafhængige kilder, men mandag erkendte en amerikansk forsvarskilde, at et vildfarent, amerikansk våben kan have ramt en anden bygning end planlagt i Herat. Et amerikansk fly skal angiveligt også have haft Talebans leder, mullah Mohammad Omar på sigtekornet. Der er modstridende rapporter om, hvad der dernæst skete. En version går ud på, at flyet fik ordre til ikke at skyde, mens andre siger, at flyet skød forbi. Forlydender om, at Omars 10-årige søn og en onkel skulle være blandt de omkomne under de første flyangreb 7. oktober. er heller ikke bekræftede. Uenighed om dræbte Det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, kalder det dog direkte for løgn, når Taleban påstår, at de søndag skød to amerikanske helikoptere ned og dræbte mindst 25 amerikanske soldater. Taleban fremviste mandag helikopterdele, som angiveligt skulle være fra de amerikanske helikoptere. Amerikanerne vil kun vedkende sig tre dræbte soldater. En blev dræbt i Saudi-Arabien 10. oktober, da han kom i klemme under flytning af tungt materiel. Soldaten, sergent Evander Earl Andrews, blev i går begravet på Arlington-kirkegården ved Washington. Ved et helikopterstyrt i Pakistan mistede yderligere to amerikanske soldater livet. På hjemmefronten På den amerikanske hjemmefront er det stadig frygten for miltbrand, som bekymrer amerikanerne. Hidtil er 42 mennesker berørt af sygdommen. 10 er smittet med miltbrand, mens over 30 har været udsat for eller i berøring med miltbrandbakterier. Tusinder har imidlertid været i risikozonen, og efter at en postarbejder i Washington har fået konstateret den farlige, indåndede form for miltbrand skal 2.200 postarbejdere testes. Politisk konsensus Hidtil har politikerne demonstreret konsensus for ikke at demoralisere nationen, men flere og flere kritiske røster spørger, hvorfor terrorangrebene 11. september ikke blev afsløret og forhindret. Det gælder også politikere. Den republikanske senator John McCain og demokraternes vicepræsidentkandidat ved sidste års valg, Joe Liebermann, opfordrede i weekenden til at nedsætte en kommission, der skal kulegrave, hvad der gik galt.