Mens Mellemøsten venter på USA

Præsident George W. Bush udtaler uforbeholden støtte til Israel, samtidig med at han forsøger at overbevise palæstinenserne og deres arabiske allierede om, at USA er upartisk. Hidtil har præsidenten også været konsekvent i sin strategi, når det gælder kampen mod terroren og budskabet til omverdenen. Lige indtil han blev trukket ind i Mellemøstens blodige malstrøm. Støtte til Sharon og til kritisk resolution Søndag fordømte Det Hvide Hus de seneste selvmordsangreb mod israelere og opfordrede den palæstinensiske leder Yassir Arafat til at stoppe de eskalerende blodsudgydelser. Lørdag aften havde Bush fra sin ranch i Texas udtalt sin hidtil kraftigste støtte til Israels ministerpræsident Ariel Sharon og kritiserede Arafat i stærke vendinger. Ikke desto mindre havde USA lørdag morgen stemt for en resolution i FN's Sikkerhedsråd om, at Israel skal trække sine soldater ud af de palæstinensiske områder. Bush har hele tiden ønsket at adskille kampen mod terroren fra konflikten i Mellemøsten. Usammenhængende Derfor står han pludselig uden sammenhængende strategi, nu da det viser sig umuligt at adskille de to, mener amerikanske sikkerhedseksperter. Dilemmaet for Bush er, at han godt kan lide at dele verden op i sort og hvidt og tale i skarpe kontraster som 'de gode og de onde', og at man enten 'er med os eller mod os'. Problemer for logikken Ifølge præsidentens egen logik skulle han behandle Arafat på samme måde som al-Qaeda-terrororganisationen, fordi den palæstinensiske leder enten ikke kan eller ikke vil stoppe selvmordsbombeattentaterne. Den form for logik støder imidlertid mod andre prioriteter i Det Hvide Hus såsom ønsket om en konfrontation med Saddam Husseins Irak. Irak-fremstød afhænger af Mellemøsten Amerikanske kommentatorer siger nu, at en udvidelse af krigen afhænger af, hvorvidt ilden i Mellemøsten kan slukkes eller i hvert fald dæmpes. Da vicepræsident Dick Cheney rejste rundt i regionen, mødte han et enigt kor af arabere, som gik imod en udvidelse af krigen mod terroren til Irak. Rykker sammen om Saddam En af tidligere præsident Bill Clintons nationale sikkerhedsrådgivere, Ivo Daalder, siger til avisen USA Today: »Den arabiske verden begynder at forene sig bag Saddam i stedet for os. Så længe en arabisk-israelsk krig er i gang, vil de (Det Hvide Hus, red.) aldrig få araberne om bord (til en krig mod Irak, red.)«. Hidtil har Bush-regeringen kun taget overfladisk del i den israelsk-palæstinensiske konflikt, og præsidenten har ikke sat sin prestige bag et forsøg på at skabe våbenhvile eller fredsaftale. USA må i offensiven Kommentatorerne siger, at Det Hvide Hus må i offensiven - enten Bush selv eller hans velanskrevne udenrigsminister Colin Powell. USA må optræde som en ærlig mægler og ikke blot som Israels allierede. Amerikanerne må begynde at kritisere israelske overgreb, hvilket de ikke har gjort effektivt tidligere. Fredsløsning Amerikansk diplomati må også lægge alle kræfter ind på at finde en vej til en varig fred i Mellemøsten. I Clintons sidste dage faldt bestræbelserne fra hinanden, og under Bush har de fået lov at hensygne. Palæstinensere og israelere vil aldrig indgå en fredsaftale med hinanden - kun med USA. Det er også i amerikanernes egen interesse. Hvis USA skal sig sikre sig mod en gentagelse af terrorangrebet 11. september, så kan man ikke tillade en gentagelse af det, der er sket i Mellemøsten den seneste uges tid.