Missilskjold er på plads om to år

Efter fire succesfulde forsøg i træk er det amerikanske forsvarsministerium Pentagon stærkt optimistisk, når det gælder opførelsen af det kontroversielle missilskjold. USA's regering forventer nu at have et foreløbigt missilskjold på plads i staten Alaska allerede i efteråret 2004. Problemer med teknikken Så sent som sidste sommer så det skidt ud for planerne med et raketforsvar, der skal beskytte Nordamerika mod missilangreb. Teknikere og videnskabsmænd havde besvær med at få den komplicere teknik til at makke ret. En række forsøg endte i fiasko, og der blev sat spørgsmålstegn ved, om det i det hele taget var muligt rent teknisk at udvikle et missilskjold. Hvis raketforsvaret skal virke, svarer det nærmest til, at man skal ramme en patron med en anden patron. Fire fuldtræffere Pessimismen er vendt til optimisme efter fire succesrige forsøg i træk, hvor det er lykkedes at ramme de indkommende mål med raketter. I tre af de fire tilfælde var målene langtrækkende, ballistiske missiler. Optimismen er nu så høj, at Pentagon forventer, at man allerede i oktober 2004 kan åbne et foreløbigt, men fungerende missilskjold i Fort Greely tæt ved byen Fairbanks i Alaska. Det vil i givet fald være første gang i tre årtier, at USA åbner en missilinstallation. Optimistisk generalløjtnant Generalløjtnant Ronald Kadish fra luftvåbnet, som leder Pentagons afdeling for missilforsvaret, giver i et interview med avisen New York Times udtryk for stor optimisme. Han siger, at man har rundet et skarpt hjørne, når det gælder teknikken, og at man vil være i stand til gøre et eventuelt missilskjold så effektivt, at man kan ramme og nedskyde et indkommende missil. Allerede til sommer påbegynder Pentagon opførelsen af en lille forsøgsstation for missilskjoldet i Fort Greely. På basen vil der være fem raketter, som skal nedskyde indkommende missiler. Kan bruges til forsvar Selv om basen kun er beregnet til forsøg, så kan den bruges til at forsvare USA imod et missilangreb, siger generalløjtnant Kadish. Tilhængere af missilforsvaret mener, at et missilskjold à la det i Alaska slet ikke er tilstrækkeligt til at forsvare USA. Det er nødvendigt med alternative systemer til havs eller i luften og rummet, som skal operere blandt andet ved hjælp af lasere. Skjoldet på land Det er dog kun det landbaserede missilskjold, som er tæt på at fungere. Der er fortsat lang vej, når det gælder de øvrige systemer. Præsident George W. Bush har i øjeblikket to mål med sit missilskjoldsprogram. Han ønsker at vise, at det ikke er spild af penge og en tåbelig drøm om uovervindelighed. Desuden forsøger han at imødekomme især konservative republikanske kritikere, som mener, at et landbaseret forsvar slet ikke er tilstrækkeligt. Der er store penge på spil. Amerikanske forsvarseksperter anslår, at USA siden præsident Ronald Reagans drøm om et stjernekrigsforsvar har brugt 500 mia. kroner på anti-missil teknologi. Årspris: 67 mia. kr. Pentagon forventer at anvende næsten 67 milliarder kroner i år alene på et missilskjold. En større og større hæmsko for forsøgene med missilskjoldet er imidlertid den Anti-Ballistiske Missilaftale ABM fra 1972, siger generalløjtnant Kadish. Præsident Bush har gentagne gange demonstreret, at han ser stort på internationale aftaler og traktater og er parat til at opsige dem. Regeringen i Washington er da også rede til allerede i juni at trække sig ud af ABM-aftalen, fordi den har hindret eller udskudt forsøg med ny, lovende teknologi.