Højrepartier sejler i hver sin båd

Holdningerne kan være nok så ens - noget formaliseret samarbejde på den europæiske højrefløj bliver der ikke tale om. Sådan lyder svaret fra både Belgien og Danmark, efter at den østrigske højrepolitiker Jörg Haider bød sine trosfæller fra andre EU-lande op til dans. Blandt midterpartierne er der heller ingen tro på, at højrepartierne vil gå sammen og organisere deres kamp mod unionen eller antallet af indvandrere. Fælles modstand I et interview i det østrigske magasin Profil taler Haider varmt for at samle højrepartierne om nogle fælles programpunkter - først og fremmest modstanden mod EU-systemet - til det næste valg til EU-parlamentet, som finder sted i 2004. »Sådan en bevægelse er faktisk tvingende nødvendig. Et modstanderprogram mod det bureaukratiske vanvid i Bruxelles skulle nok kunne sætte noget i gang«, siger Haider og nævner Danmark som et af de helt oplagte lande at samarbejde med. Ingen interesse Men det bliver uden Pia Kjærsgaard. »Det er et forslag, vi siger nej tak til. Jeg har svært ved at se mig selv i en dybsindig samtale om Europa med Jean-Marie Le Pen eller med Jörg Haider for den sags skyld«, siger lederen af Dansk Folkeparti. Samme melding kommer fra lederen af det belgiske højreparti Vlaams Blok, Frank Vanhecke. »Vi er nationale nationalister. Vi er imod et føderalt Europa, og derfor har vi heller ingen interesse i et føderalt parti«, siger han til det franske nyhedsbureau AFP. Pia Kjærsgaard erkender, at der er meget fælles gods i de højrepartier, der har medvind i EU for tiden - fra Danmark i nord til Portugal i syd. Misrøgtet tillid »Der er ingen tvivl om, at der er et oprør på vej mod mange års socialdemokratisk styre, hvor vælgerne føler, at regeringerne har misrøgtet den tillid, de har fået. Der er en tendens til forsvar af nationalstaten, men landene er jo dybt forskellige og har helt forskellige traditioner«, siger hun. Det eneste parti, Dansk Folkeparti har et formelt samarbejde med, er den EU-skeptiske fløj hos de britiske konservative, påpeger Pia Kjærsgaard. Dertil kommer dog, at partiets medlem af EU-parlamentet, Mogens Camre, sidder i gruppe med repræsentanter for tre markante højrepartier med EU-modstand højt på programmet. De tre partier er det franske RPF ledet af Charles Pasqua, det portugisiske Partido Popular, der er parlamentarisk grundlag for landets nye borgerlige regering, samt det italienske Alleanza Nazionale, arvtageren efter det italienske fascistparti. Splittelse Men netop EU-parlamentet er et godt billede på, hvor svært højrepartierne har ved at finde sammen. Det franske RPF er splittet internt. En række andre højrepartier som det franske Front National, det belgiske Vlaams Blok og Østrigs Frihedsparti (Haiders parti) er løsgængere i parlamentet. Derfor slår den hollandske liberale politiker i parlamentet Lousewies van der Laan da også en latter op, da hun bliver spurgt, om man skal vente et organiseret højreparti på europæisk plan. Alle vil først »Vi har en tegneserie hængende på døren, hvor de sidder sammen, alle højrepartierne. Den ene råber 'Frankrig først', den anden 'Tyskland først', den tredje 'Holland først' og så videre. Tanken om, at de skulle gå sammen er ret selvmodsigende«, siger hun. Samme pointe har tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen (R). Nationale prioriteter »Som ny nationalist kan man ikke prioritere det europæiske samarbejde særlig højt. Man må have sine prioriteter i det nationale«. Han finder det helt naturligt, at partier med EU-modstand højt på dagsordenen vinder terræn. »EU er jo en faktor, der begrænser nationalstaten i at forfølge sine mål helt egoistisk, fordi den opstiller nogle begrænsninger«. Gavner ikke Og det er netop den udvikling, Jörg Haider gerne vil bremse sammen med sine europæiske meningsfæller. Men selv om Pia Kjærsgaard er enig i målet, tror hun ikke på, at det vil gavne at stå sammen med andre højrepartier. »Tværtimod ville det give ammunition til venstrefløjen. Og det har også noget at gøre med at være national. Vi beskæftiger os med, hvad der foregår i Danmark. Men det er da fint, at man også i andre lande er begyndt at sige 'Hallo!'«, siger hun.