Dødsstraf i skudlinjen i USA

I over et kvart århundrede har USA's Højesteret opretholdt dødsstraffen. Det fortsætter de ni højesteretsdommere med også efter torsdagens afgørelse om, at mentalt retarderede ikke længere kan henrettes. Afgørelsen signalerer imidlertid en ny vilje til at begrænse brugen af den ultimative straf. Næste stridspunkt bliver henrettelser af kriminelle, der begik deres forbrydelse som mindreårige. Efter mange års ørkenvandring har modstanderne af dødsstraf i USA endelig fået lidt vind i sejlene. Torsdag vedtog Højesteret i Washington med stemmerne seks mod tre, at mentalt retarderede ikke længere kan henrettes. Det er forfatningsstridigt. Holdningsændring på 13 år Højesteret behandlede også emnet i 1989. Dengang var der et flertal i befolkningen for, at de mentalt retarderede skulle kunne stilles til ansvar for deres handlinger. Bill Clinton styrkede for eksempel sin position for at blive præsident i 1992, da han som guvernør i Arkansas lod en mand henrette, der var så retarderet, at han ville gemme levningerne fra sit sidste måltid til senere. De seneste 13 år har Amerika oplevet en holdningsændring. Selv om der fortsat er et komfortabelt flertal for at bevare dødsstraffen, så er der hos tilhængerne et ønske om at justere dødsstraffen, så den bliver mere retfærdig. Små sejre Retten tog udgangspunkt i en sag fra Virginia, hvor en mand, Daryl Atkins, var dømt til døden for røveri og mord, han begik som 18-årig. Atkins har en intelligenskvotient på 59. Gennemsnittet er 100, og folk med en intelligenskvotient under 70 betragtes som retarderede. Siden 1995 har kun to nationer foruden USA ifølge Amnesty International tilladt henrettelsen af mentalt retarderede. De to andre nationer er Japan og Kirgisistan. Højesteretsbeslutningen kan betyde, at 200 eller flere fanger fjernes fra dødsgangene. Mentale sundhedseksperter anslår, at helt op til 10 procent af de 3.700 fanger på dødsgangene er mentalt retarderede. Modstanderne af dødsstraf, som har haft det svært, øjner nu muligheden for flere landvindinger i kampen for at få afskaffet henrettelser. Et endeligt opgør med dødsstraffen ligger langt ude i fremtiden. Dødsstrafmodstanderne har i årevis diskuteret, hvorvidt man skulle reparere på dødsstraffen eller gå direkte efter at få den afskaffet. Risikoen ved at reparere på den er, at amerikanerne siger: Fint nu har vi fjernet uretfærdighederne, så behøver vi ikke mere tænke på det. I hvert fald for en tid har modstanderne valgt at forsøge at vinde en række mindre sejre frem for at vente på den afsluttende kamp mod dødsstraffen. Mindreårige Allerede til efteråret skal Højesteret tage stilling til, hvorvidt USA fortsat skal tillade henrettelser af kriminelle, der har begået deres forbrydelser, mens de var mindreårige. Foruden USA er det kun Iran, Nigeria, Pakistan og Saudi-Arabien, som tillader henrettelsen af mindreårige. I 1989 besluttede Højesteret, at det var forfatningsstridigt at henrette folk, der var under 16 år, da de begik deres forbrydelse. Til efteråret skal retten tage stilling til, om det også er forfatningsstridigt at henrette kriminelle, der begik deres handlinger, da de var 16 og 17 år. For øjeblikket er der over 80 på Amerikas dødsgange, som begik deres forbrydelser, da de var mindreårige.