Atomaffald fra den kolde krig skal væk

Nu skal Østersøen og Barentshavet af med arven fra den kolde krig. Radioaktivt affald fra blandt andet sovjetiske atomubåde, som forurener vand og luft i hele den baltiske region, skal fjernes med en rensningsplan til over 13 milliarder kroner. Bag planen står de russiske myndigheder, EU-kommissionen og Den Europæiske Udviklingsbank. Partnerskabet har udpeget 28 'hotspots' for indsatsen og fokuserer især på det nordvestlige Rusland. 16 af projekterne går ud på at fjerne gammelt atomaffald. Hovedsagelig fra Kolahalvøen, der rummer verdens største lager af brugt atombrændsel fra sovjetiske ubåde. Spredt langs Barentshavet Men affaldet er spredt over store dele af Barentshavets kyster. Den største koncentration af radioaktivt affald befinder sig langs Andreevakysten 45 kilometer fra den norske grænse. »Her er radioaktiviteten lige så høj som i Tjernobyl. Det er helt uacceptabelt efter dagens miljøstandard«, siger Curt Bergman fra Den Europæiske Udviklingsbanks nukleare kontor. 12 andre projekter skal hjælpe russiske kommuner med ekspertbistand og penge til at kloakere og iværksætte spildevandsrensning og affaldssortering. I dag udleder storbyen Skt. Petersborg for eksempel halvdelen af sit spildevand uden nogen form for rensning. »Nøgleordet i vores plan er, at projekterne er meget praktisk orienterede. Det er en ny tilgang til miljøindsatsen i regionen, og det er en absolut nødvendighed«, siger Curt Bergman. Partnerskabet vil også støtte provinsen Kaliningrad, der vil ligge ved Østersøens kyst som en lille russisk enklave i EU, når unionen efter planen lukker naboerne Polen og Letland ind fra 2004. Kaliningrad skal have hjælp til mere miljøvenlig opvarmning og affaldsforbrænding. Donorkonference Pengene til den ambitiøse plan skal komme fra Rusland selv og fra nuværende og kommende EU-lande. Men eftersom Rusland ikke vælter sig i penge, får landet hjælp fra en nyoprettet EU-fond: Støttefonden for Den Nordiske Dimensions Miljøsamarbejde. Fonden skal danne grundlag for, at det fattige Rusland kan gå ud og låne endnu flere penge til projekterne fra internationale banker og investeringsfonde. Første skridt er en donorkonference på tirsdag, hvor offentlige og private donorer skal lægge 750 millioner kroner for at få fonden i gang. Det beløb er allerede hjemme, forsikrer Alistair MacDonald fra EU- kommissionens Østeuropa-direktorat. »Kommissionen støtter med 370 millioner kroner, og så håber vi på massiv støtte fra G8-landene, der netop har udtrykt deres vilje til at forbedre atomar sikkerhed«, siger Alistair MacDonald, der samtidig understreger, at oprydningen i regionen er et fælles europæisk-russisk projekt. Søsat inden fem år EU-kommissær for internationale forhold, Chris Patten, tror på, at alle projekter vil være søsat inden for fem år. »Miljøødelæggelser og især dem, der stammer fra atomaffald, er problemer af international karakter. Fremtidige generationer vil ikke tilgive os, hvis vi undlader at handle nu«, siger Chris Patten. Han håber, at det danske EU-formandskab vil holde stærk fokus på forureningsbekæmpelsen, der ud over Rusland vil komme Danmark, Sverige, Finland, Tyskland, Norge, Polen og de baltiske lande mest til gode.