Britisk vrede over udsigt til id-kort

Den britiske indenrigsminister David Blunkett har stukket næsen i et hvepsebo ved at fremlægge planer om at indføre et identitetskort til alle 51 millioner briter over 16 år. Det har vakt harme og bekymring på de britiske øer. Ikke på grund af de 36 milliarder kroner, det vil koste, men fordi briterne opfatter det som et indgreb i deres personlige frihed. Har ikke cpr-numre Briterne bliver nemlig i modsætning til danskerne ikke udstyret med et cpr-nummer fra det øjeblik, de bliver født. Her er heller intet centralt folkeregister til at holde styr på befolkningen. 'Mit hjem er mit slot', lyder det gamle slagord for beskyttelse af privatlivet. Denne form for personlig frihed opgiver briterne ikke uden sværdslag. Det er 50 år siden, de senest har haft et id-kort i hånden. De blev udstedt under Anden Verdenskrig, blandt andet i forbindelse med varerationeringen. Men de blev afskaffet i 1952. Det kan måske virke lidt dobbeltmoralsk med denne bornerthed, hvad angår personlige oplysninger. Briterne har i forvejen over 100 millioner kort fra banker, klubber, jernbaner, butikker. Og 38 millioner har kørekort, og 44 millioner har pas. Briter overvåges Desuden er de britiske storbyer blandt de mest overvågede i hele verden. På hver eneste togstation, i hvert eneste butikscenter og på tusindvis af gadehjørner i byernes centre stritter videokameraer i alle retninger og optager alle forbipasserende. Det er endda offentlige områder. Dertil kommer, at de fleste butikker og tankstationer også er videoovervåget, så de færreste briter kan stikke næsen uden for deres hjem, før de bliver fotograferet forfra og bagfra. Denne hægen om den personlige frihed har også sine ulemper. Ingen i Storbritannien ved for eksempel præcis, hvor mange briter der er, eller hvor store de etniske og religiøse grupper er. Hvert 10. år gennemføres der ganske vist en folketælling, hvor hver husstand skal udfylde et spørgeskema med antal beboere, erhverv, indkomst, religion osv. Men det er ikke alle, der svarer. Desuden tager det tid at tælle skemaerne sammen, og briterne flytter rundt i riget. Ind imellem folketællingerne prøver statistikerne at fremskrive tallene ud fra tendenser. Glade skatteål Manglende centrale oplysninger gør det vanskeligt at gennemføre større undersøgelser eller statistiske beregninger. Og det gør det sværere for myndighederne at holde styr på alle beboere og tilflyttere - til udelt begejstring for skatteflygtninge fra andre europæiske lande. Ironisk nok er det måske udlændingene, der kan redde indenrigsministerens ide om id-kort til alle. Efter 11. september er frygten for terror også vokset i Storbritannien, hvor London bliver betragtet som et potentielt hovedmål. Derfor spiller Blunkett højt spil ved at lægge planen frem til »åben diskussion, så offentligheden kan bestemme«. Menneskerettighedsgrupper beskylder regeringen for at sprede mistillid. »Det handler om, at regeringen ikke har tillid til sine egne borgere«, siger Roger Bingham fra menneskerettighedsbevægelsen Liberty. »Den vil oprette et register over alle 60 millioner, så den kan vide alt om os, overvåge vores mindste bevægelser og bestemme, om vi har ret til at modtage ydelser, som vi allerede har betalt skat for at få, og som vi er i vores gode ret til. id-kort handler om at gøre os til mistænkte og ikke til borgere«, siger Roger Bingham.