Dristige ideer skal sætte tyskerne i arbejde

Kansler Gerhard Schröder og hans udfordrer ved efterårets valg, den konservative Edmund Stoiber, kappes om at fremsætte dristige forslag om, hvordan fire millioner arbejdsløse tyskere kan sættes i arbejde igen. Intet andet tema fylder så meget i valgkampen. Schröder mener, at en radikal omlægning af arbejdsanvisningen, der bl.a. vil føre til flere, lavtlønnede deltidsjob, vil kunne bringe bevægelse på det tyske arbejdsmarked, det stiveste i den industrialiserede verden. Det paradoksale er, at mange arbejdsgivere klager over, at det er umuligt at finde folk til ledige job. Stoiber satser især på skattelettelser til mindre firmaer i tillid til, at det vil opmuntre dem til at ansætte flere. Desuden vil han pumpe endnu flere milliarder ind i Østtyskland, hvor arbejdsløsheden er dobbelt så høj som i vest. De ekstra penge skal gives til kommuner, der vil investere i vedligeholdelsesprojekter, og dermed skaffe flere borgere i arbejde. Stoiber vil gøre det lettere for især østtyske iværksættere at få et firma i gang. Letsindig Da Gerhard Schröder gik til valg for fire år siden, var han så letsindig at opfordre vælgerne til at vurdere ham på hans evne til at få sat arbejdsløsheden ned. Hvis han skal tages på ordet, burde han stå til et nederlag ved valget 22. september. Køen af arbejdsløse er ikke blevet mindre, og en lysning er ikke i sigte. Det slog også tilbage på kansleren, at den offentlige arbejdsanvisning for få måneder siden blev grebet i fusk med sine statistikker. Man hævdede at have sat 60 procent af de arbejdssøgende i arbejde igen. Det virkelige tal viste sig at være kun 20 procent. Denne skandale førte til nedsættelsen af en ekspertkommission, der fik til opgave at komme med ideer, meget gerne usædvanlige ideer om, hvordan flere kan sættes i arbejde på en hurtig, dynamisk måde. Lækage Formand for kommissionen er VW's personaledirektør Peter Hartz, der på sin egen store arbejdsplads har demonstreret sin evne til at tænke i utraditionelle baner. Kommissionens rapport skal formelt først offentliggøres i midten af august, men allerede for et par uger siden blev dens indhold lækket til pressen. Schröder er ikke fri for mistanke om at stå bag lækagen, som har sat ham i stand til at tage bestik af stemningen. Især i fagforeningerne, som traditionelt bakker en socialdemokratisk kanslerkandidat op. Hvis Hartz-kommissionens forslag bliver ført ud i virkeligheden, vil de sende rystelser gennem store dele af arbejdsmarkedet. Seks måneders frist Kort fortalt må de arbejdsløse indstille sig på, at de i fremtiden kun vil få seks måneders frist, inden de tvinges til at acceptere det job, de får tilbudt, også selv om de går ned i løn. Den offentlige arbejdsanvisning skal tillige fungere som en art vikarbureauer, der sender ledige ud til kortvarige job, dog til fagforeningstarif. Svært at fyre Når det tyske arbejdsmarked er så stift, hænger det især sammen med, at det dels er kostbart for arbejdsgiveren at ansætte endnu en medarbejder, dels er det overordentlig vanskeligt at fyre vedkommende, når man ikke længere har brug for ham eller hende. Konsekvensen er, at mange firmaer foretrækker at lade de allerede ansatte tage en masse overarbejdstimer. Hartz-kommissionens tanker har fremkaldt runde, uforpligtende reaktioner fra de fleste fagforeningsledere: interessant, fortjener overvejelse, etc. Men på et meget væsentligt punkt hugger fagforeningerne hælene i. Man vil ikke affinde sig med forslaget om at reducere den nuværende arbejdsløshedsunderstøttelse, så den trinvis nærmer sig socialhjælp. Det største fagforbund, Verdi, der omfatter den stærkt voksende servicesektor, advarer desuden mod at skabe endnu flere lavtlønnede job på deltid. Revolutionerende De konservative oppositionspartier CDU og CSU vidste i starten ikke rigtig, hvilket ben de skulle stå på. Lothar Späth, der er arbejdsminister i Stoibers skyggekabinet, talte anerkendende om Hartz-kommissionens forslag. Han fandt dem ligefrem »revolutionerende«. Så blev han fløjtet på plads af Edmund Stoiber, der forleden fremlagde sit program for bekæmpelse af arbejdsløsheden. Det er stadig uklart, hvordan Stoiber vil finansiere sit projekt. Forsigtigvis har han heller ikke sat tal på, hvor mange han forventer at kunne sætte i arbejde igen. Der er jo ingen grund til at gentage Gerhard Schröders overmodige erklæring under den sidste valgkamp: »Døm mig på min evne til at sætte arbejdsløsheden ned«!