Litauisk ekspræsident vil have Europa på skoleskemaet

Fælles pas i EU-landene? Hvorfor ikke? Vytautas Landsbergis, Litauens første regeringsleder efter landets frihed i 1990 (til 1993) trækker på skuldrene. »Inden for EU vil det alligevel blive sådan, at vi kan rejse rundt på vores lokale id-kort. Pas vil kun være til rejser uden for EU, så hvis europæerne helst vil have et fælles pas i stedet for de nationale, er det okay med mig«. Landsbergis var søndag på kunstmuseet Louisiana til debat i foreningen Momentum Europa. For ti år siden var han aktiv i de baltiske landes historiske frigørelse. I dag er han parlamentsmedlem og entusiastisk fortaler for Litauens tilslutning til EU, men ikke synderligt optaget af, om EU efter den store udvidelse i Øst- og Centraleuropa er på vej mod noget mere integreret. 'To muligheder' »EU har to muligheder«, siger Landsbergis til Politiken. »Enten fortsætter vi som en union af uafhængige fædrelande, stille og roligt. Eller også går vi i retning af de forenede europæiske stater, som den franske formand for EU's konvent foreslår. Jeg tror, det bliver et kompromis. Der er ingen grund til at presse de forenede stater frem hurtigere, end borgerne ønsker det«. »Man kan ikke skabe en særlig europæisk identitet ved at udstede et dekret. Men hvis folk føler en europæisk identitet og føler et behov for en yderligere sammenkobling af staterne, så vil dét blive, hvad der sker. Men det vil være forkert at diktere fra oven som en doktrin. Jeg er ikke socialist«. Nej, Landsbergis er konservativ og minder selv om det, stolt og nærmest drilsk, som forventer han, at det vil vække modstand hos en dansk tilhører. Europa på skoleskemaet Han kan godt forestille sig, at de europæiske lande enes om at indføre 'europæisk identitet og historie' i folkeskolernes undervisning. »Vi har f.eks. brug for også i den politiske debat, at Vesteuropa gør op med sin opfattelse af, at I er hele Europa og ikke kun en del af Europa. Der er altså ikke tale om, at vi i Øst- og Centraleuropa bliver bragt ind i Europa, men at øst og vest bliver bragt sammen«. Den tidligere regeringsleder havde på Louisianamødet knubbede ord om EU's afvisning af at give de nye medlemslande adgang til den samme landbrugsstøtte som de gamle medlemmer. Gode råd fra Ellemann Uffe Ellemann-Jensen, den tidligere danske udenrigsminster, havde et godt råd: »Bliv medlem. Klag ikke først. Bagefter kan I stille jeres forslag. Og sig til jeres vælgere, at I får 100 procent, som I også gør om ti år, så kan I tale om den gradvise indfasning bagefter«. Ellemann husker angiveligt endnu, hvordan den britiske premierminister Margaret Thatcher havde svinget sin håndtaske og fået ørenlyd for sine synspunkter. »Det kan mindre lande fra Østeuropa vel næppe«, sagde en tilhører fra salen. Ellemann: »Hvorfor ikke?«. EU for 'stille' i Tjetjenien-spørgsmål Landsbergis kritiserer EU for at bøje sig for Rusland i debatten om Tjetjenien. »EU er alt for stille i den aktuelle sag. Det, der foregår i Tjetjenien, er en krænkelse af menneskerettighedene. Der er et folkemord lige foran vores øjne. Alligevel bliver hele det tjetjenske folk hængt ud som terrorister. Det burde EU reagere meget stærkere på. Tjetjenien er faktisk inden for Europa, inden for Europarådets område. Det bør EU ikke ignorere«.