USA ser ud til at være parat til at opgive kravet om, at en FN-resolution mod Irak skal fastslå konsekvenserne for, hvad der skal ske, hvis den ikke efterleves af den irakiske leder, Saddam Hussein. I et interview med den irske avis The Irish Times siger den amerikanske udenrigsminister, Colin Powell, at det vil være op til Sikkerhedsrådet at beslutte, hvad der skal ske, hvis våbeninspektørerne bliver forhindret i at gøre deres arbejde. Vil ikke vente evigt Hvis Irak ikke efterlever resolutionen, er den amerikanske regering villig til igen at tage spørgsmålet op i Sikkerhedsrådet, som så eventuelt må udstede en ny resolution, siger han. Powell tilføjer dog, at den ikke vil vente ubegrænset, hvis det ikke lykkes i FN-regi at handle mod en irakisk krænkelse af FN-resolutionen. USA vil ikke blive lagt i "håndjern", som udenrigsministeren udtrykker det. George W. Bush sikret sig ellers mandag sin mexicanske kollega, Vicente Fox', støtte til det amerikanske forslag til en FN-resolution om Irak. En støtte, som Bush flere gange har forsøgt at få. Blandt de andre permanente medlemmer støtter kun Storbritannien det amerikanske forslag. Frankrig, Rusland og Kina ønsker to resolutioner: En om våbeninspektørernes tilbagevenden, og en efterfølgende, der åbner for et angreb, hvis ikke inspektionerne fører til det ønskede mål.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager