Ukraine afviser våbensalg til Irak

Lyt til artiklen

Diplomatisk snilde og gode sprogkundskaber forhindrede onsdag aften, at USA's præsident George W. Bush og Storbritanniens premierminister, Tony Blair, kom til at sidde ved siden af Ukraines upopulære præsident, Leonid Kutjma. Ukraine er blevet beskyldt for at levere våben til Irak, og derfor var det ikke ligefrem Kutjma, de to vestlige ledere ønskede at sidde ved siden af og skåle med, da NATO og alliancens samarbejdspartnere ved en gallamiddag onsdag aften fejrede alliancens udvidelse. Comeback for landenavne på fransk Så i stedet for, som det er kutyme i NATO, at placere landene i alfabetisk rækkefølge efter deres engelske navn - UK, Ukraine og US - valgte de tjekkiske arrangører at bruge landenes franske navne. Storbritannien blev til 'Royaume-Uni' og USA til 'Etats-Unis', og så kunne Bush og Blair nyde middagen uden sure opstød. I stedet blev det Tyrkiet, der fik Kutjma til bords. Ukraine benægter våbenleverancer Ukraine benægtede dog efter et møde i den såkaldte Ukraine-NATO-kommission, at landet på nogen måde har leveret våben til Irak. Og den ukrainske udenrigsminister, Anatolij Slenko, inviterede Storbritannien og USA til selv at komme til Kijev, for at se alle relevante dolumenter. »Vi vil samarbejde med USA og Storbritannien og give dem adgang til alle dokumenter. Vi er meget frustredede over denne sag og vil bevise, at der er tale om grundløse beskyldninger«, siger Anatolij Slenko. Robertson: Skygge over Kutjma Op til mødet mellem NATO og Ukraine havde NATO's generalsekretær, George Robertson, bl.a. sagt, at der hviler en skygge over Kutjma i forbindelse med eksporten eller den mulige eksport af en radar til Irak. Derfor blev mødet mellem Ukraine og NATO også droslet ned fra at være et møde mellem statsoverhoveder til kun at være et udenrigsministermøde. Berlusconi slog armene ud Italiens ministerpræsident, Silvio Berlusconi, ødelagde dog i nogen grad den kolde skulder til Ukraine, da han inviterede Leonid Kutjma på officielt besøg. Trods kritikken blev de to parter alligevel enige om en fælles handlingsplan, der skal øge samarbejdet mellem de to parter. NATO kræver politiske reformer Men NATO kræver samtidig, at der gennemføres politiske reformer i Ukraine, som anklages for manglende demokrati og stribevis af brud på menneskerettighederne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her