Uskønt pres på små lande i Sikkerhedsråd

Det kan blive verdens fattigste land, Guinea, der sammen med ulande som Angola og Cameroun afgør, om danske soldater kommer til at deltage i en krig mod Saddam Hussein. For med den fastlåste strid mellem USA og Frankrig, der hver især har en række lande på deres side, er det seks relativt fattige lande, der bliver udslagsgivende for, om krigen kan gennemføres med et mandat fra FN's Sikkerhedsråd - og dermed formentlig også om Danmark vil deltage i krigen. Voldsomt pres Ud over de tre afrikanske stater er det Chile, Mexico og Pakistan. Alle seks lande er i disse dage udsat for et voldsomt pres fra stormagterne for at stemme på en bestemt måde. Og ifølge internationale medier benytter både USA og Frankrig løfter om økonomisk bistand som pressionsmiddel. Helveg: Det ser ikke smukt ud »Det ser ikke smukt ud. Jeg bryder mig ikke om det, der foregår. Det er ganske brutalt over for de små lande«, siger tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen (R). Men han påpeger, at det næppe kan være anderledes, sådan som FN's Sikkerhedsråd fungerer i dag. »FN-pagten er skruet sådan sammen, at hvis man søger om at blive medlem af Sikkerhedsrådet, så kan man også blive nødt til at påtage sig et medansvar«, siger Niels Helveg. Han erkender, at det dermed i realiteten kan være de seks fattige lande, der afgør, om Danmark går i krig. »Hvis vedtagelsen i Sikkerhedsrådet følger pagtens regler, så er det jo en vedtagelse, og det må man så lægge til grund«, siger han, og samme indstilling har Socialdemokraternes formand, Mogens Lykketoft. Respekt for FN »Når vi har valgt at være i FN, er vi nødt til at følge FN's beslutninger, uanset hvordan de kommer til vejs. Sikkerhedsrådet, som det ser ud i dag, er ikke repræsentativt for hele verden, men vi må respektere det, indtil det bliver ændret. Derfor kan man jo godt mene, at det ikke er særlig sympatisk, det der foregår med pres og stemmekøb«, siger han. Han mener, at de permanente medlemmer har et stort ansvar for at finde fælles grund. »De store skal udvise den største imødekommenhed for at samle verdenssamfundet i stedet for at sprænge det i stumper og stykker«, siger han. Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, er også stærkt utilfreds med forløbet. Derfor foreslår hun i sit ugebrev, at Sikkerhedsrådet får 15 permanente medlemmer, som skal findes blandt verdens »mest indflydelsesrige og magtfulde stater, som ikke lader sig bestikke«. »Den metode, der i disse timer dels fra USA's, dels fra Frankrigs side anvendes til at samle de nødvendige ni stemmer i Sikkerhedsrådet - og dermed afgøre om Saddam Hussein skal le eller græde - er uværdig«, skriver Pia Kjærsgaard. Og partiets udenrigsordfører, Peter Skaarup, slår fast, at Dansk Folkeparti netop på den baggrund er parat til at stemme for dansk deltagelse i en krig, uanset om der er et FN-mandat. Kurv med æg »Det er urimeligt, at man ser en situation, hvor USA, Frankrig og andre forsøger at presse lande, der ikke har forudsætninger for at træffe en demokratisk beslutning. Det kan ikke være udslagsgivende for, hvilken kurv vi skal lægge vores æg i«, siger han. SF's formand, Holger K. Nielsen, kalder forløbet »helt uacceptabelt«. »Det er jo, hvad vi ellers ville kalde korruption, når det kædes sammen med løfter om bistand. Det rejser i høj grad spørgsmålet om krigens legitimitet«, siger han.

Men er det ikke reelt nok, at landene i Sikkerhedsrådet har et eget ansvar for at tage stilling? »Jo, men USA har jo sagt, at krigen kommer under alle omstændigheder. Dermed må de fattige lande afgøre, om de i den situation vil være på det vindende eller det tabende hold. Derfor er det egentlige problem USA's magtmonopol«, siger Holger K. Nielsen. Pressede, men ærlige Venstres udenrigspolitiske ordfører, Troels Lund Poulsen, stoler på, at hvert enkelt medlem af Sikkerhedsrådet er i stand til at danne sin egen holdning. »Det er klart, at der er nogle lande, der bliver presset, men det er noget skråsikkert at sige, at de lande kan bestikkes til at mene noget bestemt«, siger han. Han erkender ligesom Niels Helveg og Mogens Lykketoft, at den endelige danske stillingtagen til krigen mod Irak dermed kan komme til at afhænge af Angolas og Camerouns indstilling frem for en mere principiel stillingtagen - men det er prisen for at forsøge at opretholde en international orden, mener han. »Hvis FN skal fungere, så kommer man nogle gange i situationer, hvor det ikke er smukt, men nødvendigt for at finde en løsning. FN er en global talerstol, og så skal man ikke give karakter til den kunstneriske udførelse«, siger Troels Lund Poulsen.