Saddam Husseins ældste søn, Uday Hussein, var irakiske fodboldspilleres værste mareridt. Som formand for det irakiske fodboldforbund havde han sine helt egne metoder til at motivere spillerne. Han truede blandt andet landsholdsspillerne med at skære deres ben af eller smide dem for rasende hunde, skriver den engelske avis, The Guardian. Udeblev spillerne fra en træning, fordi de skulle passe et sygt barn eller deltage i en begravelse, betød det en tur i fængsel. Tabte de eller spillede uafgjort, blev de slået med ledninger eller måtte tage bad i kloakvand. Tre uger i fangelejr for brændt straffe At truslerne ikke var tomme fik Abbas Rahim Zair at mærke efter en kvalifikationskamp mod De Forenede Arabiske Emirater. Kampen endte uafgjort 3-3, og han brændte i den efterfølgende straffesparkskonkurrence. To dage efter, at holdet var vendt hjem til Bagdad, blev Zair hentet til den olympiske komites hovedkontor, der var Uday Husseins tilholdssted. Zair fik bind for øjnene og ført til en fangelejr, hvor han sad i tre uger. Trusler over højttalerne Uday Hussein holdt hele tiden øje med spillerne, og det var både landsholdsspillere og klubspillere i Bagdad. Han kom med sine trusler i kampenes pauser eller over højttalerne på stadion. En gang hver sæson samlede han spillerne på sit kontor eller i et palads. Her kunne det gå hårdt ud over enkelte spillere, der gjorde det dårligt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Signe Andreasen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Lærke Malmbak
Vi tog springet fra København og flyttede på landet. Her er det regnestykke, der får det hele til at gå op for mig
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Debatindlæg af Lucas Larsen og Jacob Feldborg Andersen
Klumme af Christian Jensen




























