Danske mineryddere i Irak

Folkekirkens Nødhjælp er gået i gang med humanitær minerydning som en del af dansk nødhjælpsarbejde i Irak. Seks danskere er med til at rydde op i krigens dødsensfarlige efterladenskaber. For mange børn i den sydirakiske by Basra er krigen ikke forbi endnu. De er igen begyndt at lege udenfor, for der er ikke flere flyvere i luften. Men hver dag ender legen for 10-12 af dem alligevel med et brag og døden på det centrale hospital inde i byen. Bombe lignede coladåse »I går fandt en lille pige noget, der lignede en cola-dåse i sandet og begyndte at lege med det. Bomben dræbte hende på stedet, og sådan er det hernede lige nu. Ueksploderede bomber og granater ligger overalt og gør det svært for alle at leve normalt. Derfor går minerydning hånd i hånd med vores anden nødhjælpsarbejde, såsom genopbygningen af vandforsyningen«, forklarer Peter Høvring. Han er informationsmedarbejder i den katastrofeenhed, Folkekirkens Nødhjælp for to uger siden sendte til Basra. Krigens efterladenskaber er blevet en akut trussel for civilbefolkningen i Irak. Problemets omfang er så stort, at det britiske militær langtfra har ressourcer til at tage sig af det, og derfor har Folkekirkens Nødhjælp indsat to mine- og ammunitionsrydningshold med blandt andet seks danskere, der skal rydde op i området omkring Basra. Humanitær rydning De to gange seks mand store hold der ud over danskere også består af svenskere og kosovo-albanere, arbejder foreløbigt på at danne sig et overblik over situationen ved at snakke med befolkningen og mærke de farligste steder af. Om få dage skal de i gang med den egentlige rydning af miner og ammunition. Og der bliver nok at se til. »Vi tager os af den humanitære minerydning, hvilket vil sige, rydning der hvor folk bor, inde i byen og omkring skolerne. Foreløbig har få registreret mindst 30-40 områder alene i Basra, hvor der ligger ueksploderet ammunition. Mange steder er skoleklasser blevet brugt som opbevaringsrum, og de står nu frit tilgængelige. Vi prøver at skærme af, men folk går alligevel rundt på områderne, for ellers kan de ikke komme ud til de almindelige færdselsveje. Situationen er virkelig alarmerende«, forklarer Peter Høvring. Klyngebomber I Bagdad er situationen ifølge Peter Høvring endnu værre, fordi 10-30 procent af de mange klyngebomber, der blev kastet der, ikke er eksploderet. I hænderne på børn er de lige så farlige som landminer. Der er dog i hvert fald et par års arbejde i Sydirak, vurderer han, så det bliver ikke til dansk minerydning i Bagdad foreløbig.