USA har sammen med Storbritannien og Spanien på et lukket møde i FN's Sikkerhedsråd fremlagt udkastet til en ny FN-resolution, som skal afskaffe alle sanktioner mod Irak med undtagelse af en våbenembargo. Forslaget anerkender den amerikansk-britisk-ledede koalition som en »besættelsesmagt«, der skal være den altafgørende »myndighed« i landet fremover. Denne »myndighed« skal foreløbig fungere i 12 måneder, men forslaget siger intet om, at den ikke kan forlænges uden FN's accept. Skal ophæve sanktioner Forslaget skal først og fremmest ophæve de sanktioner mod landet, som FN indførte i 1990 efter besættelsen af Kuwait, men som blev lettet en smule for syv år siden, da man vedtog det mad for olie- program, der gav Saddam Husseins regime mulighed for at eksportere olie, som så skulle betale for fødevarer og medicin for at afhjælpe nøden i landet. Den eksisterende våbenembargo opretholdes. Resolutionsforslaget, som USA's FN-ambassadør, John Negroponte, ønsker til afstemning hurtigst muligt, er allerede blevet mødt med kritik fra især Frankrig og Rusland, der som permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet kan nedlægge veto. De kræver, at FN får en ledende rolle i genopbygningen af Irak, og at våbeninspektørerne får mulighed for at vende tilbage og sikre, at der ikke findes masseødelæggelsesvåben. Rusland får ikke Ikke mindst Rusland kræver, at indgåede kontrakter respekteres. Irak skylder Rusland omkring 50 milliarder kroner. Men »Iraks olieindtægter vil være immune over for tidligere krav«, siges det i forslaget. Det udelukker, at kreditorer som Rusland, kan få deres tilgodehavender. Dog skal kontrakter indgået under olie for mad- programmet opfyldes. Alle lande er enige om, at sanktionerne bør fjernes, så der hurtigst muligt kan sendes både humanitær assistance og udstyr til genopbygning af landet. Men flere lande med Rusland i spidsen har erklæret, at man kan nøjes med at sætte sanktionerne i bero, indtil det formelle er afklaret, nemlig om Irak har masseødelæggelsesvåben. Det var trods alt truslen om kemiske og biologiske våben, samt forbindelser til terrororganisationer, der var begrundelsen for at starte krigen og vælte Saddam Husseins regime. USA bestemmer USA foreslår desuden: Alle indtægter fra olieeksport skal indsættes i en 'Irakisk Hjælpefond', der skal betale for genopbygning og humanitær hjælp, indtil der er indsat en irakisk regering, der er »i stand til ansvarligt at udføre sine opgaver«. Denne hjælpefond skal have en international rådgivende bestyrelse med repræsentanter for FN, IMF og Verdensbanken. Men det ligger klart, at det bliver den amerikansk-britiske 'myndighed', der får det afgørende ord. Det tilføjes imidlertid, at en ikke nærmere angivet procentdel af olieindtægterne skal bruges til at kompensere Kuwait for de tab, landet led under Iraks besættelse i 1990-91. Pengene skal i fonden De penge, der ligger i det olie for mad-program, som administreres af FN, skal overføres til hjælpefonden inden for fire måneder. FN's medlemslande skal pålægges ikke at tillade medlemmer af det tidligere regime, som er efterlyst for forbrydelser og grusomheder, at slå sig ned i deres lande. Videre skal det gøres ulovligt at handle med eller besidde nogen af de irakiske nationale skatte og antikviteter, der er blevet stjålet fra de nationale museer og biblioteker m.v.