Det sorte gulds pris

I dag indledes en retssag mod oliegiganten Texaco, der indtil 1992 udvandt olie i Ecuador, og ifølge anklagerne lod 70 milliarder liter forurenet vand skylle ud i floderne. På trods af risikoen for at skulle betale store bøder er olieforurening stadig et uoverskueligt problem i Syd- og Mellemamerika. Landsbyer, der ikke længere kan forsørge sig selv, og børn, der udvikler kræft. Enorme naturkatastrofer og indianersamfund, der opløses eller udslettes. Ecuador kan efter et halvt århundrede med betydelig olieudvinding føle konsekvenserne med al tydelighed. 6,5 mia. til rensning Mere end 70 milliarder liter forurenet vand har takket være Chevron Texacos tilstedeværelse i landet fået lov til at flyde ud i floder og vandløb, hævder advokaterne for 30.000 indbyggere i Amazon-området. Nu trækker indbyggerne igen olieselskabet i retten. Får ecuadorianerne deres vilje, skal selskabet, der trak sig ud af landet i 1992, betale 6,5 milliarder kroner til rensning af vandet. Retssagen har været længe undervejs. I 1999 lykkedes det for første gang i Ecuadors historie at stille et internationalt olieselskab for en dommer i selskabets hjemland, USA. Befolkningen i det forurenede område og jurister havde store forhåbninger til sagen, som skulle danne præcedens og sørge for, at lokale dommere ikke lod sig bestikke af oliegiganterne. Afvist Til juristernes store skuffelse blev retssagen afvist. Dommerne fastslog, at sagen skulle føres i det land, skaden var sket, og mod det datterselskab, der havde forvoldt skaden. Det sker i dag. Men selv om tusindvis af indbyggere i Amazonaflodens lavland håber på det bedste, ser det ikke for lovende ud. Hverken for retssagen eller landet. Kan ikke betale regningen »Texaco opererede i Ecuador gennem et datterselskab. Ved retssagen i USA ønskede man at stille moderselskabet til ansvar for forureningskatastrofen, men sagen blev afvist ved retten i New York. Datterselskabet skal nu stilles for retten i Ecuador, men vil formodentlig ikke være i stand til at betale regningen. Dertil kommer, at risikoen for korruption er større. Derfor er der ikke store forhåbninger til, at der skal komme en god løsning«, fortæller Stine Krøijer fra udviklingsorganisationen Ibis. Hun forklarer, at det sorte guld ikke kun har skabt problemer for indianerfolket i Ecuador: »I de fleste lande i Mellem- og Sydamerika er der helt op til ti forskellige udenlandske olieselskaber, der har kontrakt med regeringerne. I mange tilfælde resulterer det ikke blot i miljømæssig forurening, men også i sociale og kulturelle forandringsprocesser uden for de indianske samfunds kontrol«. Efter årtiers olieudvinding er det ikke længere kun de internationale olieselskaber, der giver problemer. Med ny teknologi og hensynet til virksomhedernes image kommer truslen mod miljøet ikke længere fra store internationale virksomheder, men i højere grad fra mindre, nationale selskaber. Små gaver »De nationale selskaber har ikke råd til at bruge den nyeste teknologi og nægter ofte at betale erstatninger, da man fastholder, at undergrunden er statens ejendom. Både de nationale og multinationale firmaer benytter sig af andre 'konfliktløsningsmetoder'. De giver gaver eller småbeløb til lokalsamfundene eller de vigtigste personer i landsbyerne for at undgå konflikter«, forklarer Stine Krøijer. Sagen mod Texaco er ikke den første, hvor internationale olievirksomheder er blevet sagsøgt for milliardstore beløb i området. Enron og Shell er tidligere blevet idømt en bøde på godt 1,7 milliarder kroner for at have spildt mindst 30.000 tønder olie i floden Rio Desaguadero ved Titicacasøen i Bolivia.