Tre dages landesorg i Iran for religiøs leder

Iran har erklæret tre dages landesorg over drabet på den fremtrædende shiamuslimske leder, ayatollah Mohammad Baqer al-Hakim, der blev dræbt sammen med mindst 81 andre ved en bilbombe i den hellige by Najaf i Irak fredag. En højtstående iransk embedsmænd sagde samtidig, at drabet på al-Hakim, der havde iransk opbakning, udelukkende vil være til fordel for de, der ønsker et ustabilt Irak, skriver Ritzau. Ayatollah Mohammed Baqer al-Hakim, der var leder af Den Øverste Forsamling for Islamisk Revolution i Irak (SCIRI), var blandt de mindst 75 mennesker, der blev dræbt ved en bilbombe i Najaf fredag. På mange måder var den 63-årige ayatollah Muhammad Baqir al-Hakim det præstestyrede Irans mand i Irak. For ikke alene var Hakim shiamuslim lige som præsteskabet i Iran - og omkring 60 procent af irakerne, ikke at forglemme - men det var også fra sit langvarige eksil i den iranske hovedstad Teheran, at Hakim styrede sin shiamuslimske oppositionsgruppe SCIRI, som tilmed fik økonomisk støtte af Iran. USA blev skeptisk over for Hakim Den tætte forbindelse til Iran gjorde ikke mindst USA dybt skeptisk over for ayatollah Hakim, og denne skepsis blev kun større, da ayatollahens islamiske råd, SCIRI, i april boykottede det første amerikansk arrangerede møde i Irak for den tidligere irakiske opposition. Det ændrede dog ikke ved, at Hakim og SCIRI - hvis væbnede arm, Badr-brigaden, talte op mod 15.000 væbnede mand - var en magtfaktor og blev det i endnu højere grad, da Hakim i maj vendte tilbage til sin fødeby og shiamuslimernes hellige by, Najaf. Tusinder bød ham velkommen, og mange så ham som et bud på en leder, der kunne gøre op med det sunnimuslimske mindretals årtier lange dominans og undertrykkelse af det store flertal af irakiske shiamuslimer. Han understregede samtidig, at han mente, at irakerne hurtigst muligt selv skulle tage kontrollen over Irak, og at USA og dets allierede skulle forlade hurtigst muligt. Hakim havde travlt med at forsikre om, at han på ingen måde ønskede et religiøst styre som i Iran, hvortil han flygtede i 1980, samtidig med at Irans daværende religiøse leder, ayatollah Khomeinei, sit shiamuslimske præstestyre. Hakim erklærede sig i stedet som tilhænger af en moderne muslimsk stat, som både var uafhængig af andre lande, og som gennemførte frie valg. På samme måde lagde han afstand til Badr-brigadens militære kamp mod Saddam Husseins styre. Netop Badr-brigaden spillede en stor rolle, da shiamuslimske grupper i 1991 kaldte til opstand mod Saddam Hussein efter den første Golfkrig i den tro, at de ville blive støttet af den daværende præsident, George Bush (far til USA's nuværende præsident, George W. Bush). Men trods amerikanske opfordringer til netop sådan en opstand, undlod USA at støtte oprøret, som i stedet blev slået brutalt ned af Saddam Husseins styrker. Mistede frem brødre I alt mistede ayatollah Hakim fem brødre og en række andre familiemedlemmer i kampen mod Saddam Hussein. Selv var han allerede blevet arresteret i 1970'erne og tortureret. I 1980 flygtede han til Iran og nåede således at opholde sig dér i mere end tyve år, inden han kom tilbage til Irak vel vidende, at han dér ville blive truet af såvel shiamuslimske rivaler som tilhængere af Saddam Husseins styre. Den nu afdøde ayatollah Hakims yngre bror Abdul Aziz al-Hakim er en af SCIRI's politiske ledere og medlem af det amerd, som for nylig trådte sammen.