Blot hovedet, eller bliv væk. Så klar var beskeden til de to piger Lila og Lama Lévy på 16 og 18, der går i 1. og 3. g på fra Henri-Wallon-gymnasiet i pariserforstaden Aubervilliers. De to piger har siden 24. september måttet blive hjemme fra skole, fordi gymnasiet ikke vil acceptere, at de bærer muslimsk hovedtørklæde i timerne. 'Demonstrative symboler' Sent fredag aften skulle de to piger træde frem for et disciplinærråd, hvor skolens rektor, lærere og elevrepræsentanter skulle tage endegyldigt stilling til sagen. Disciplinærrådet holdt fast i, at hovedtørklæderne var »demonstrative religiøse symboler«. En formulering, der refererer til en beslutning, som statsrådet traf i 1989, i et forsøg på at skære igennem de mange sager om muslimske hovedtørklæder i de franske skoler. Lokal afgørelse Statsrådet understregede dog samtidig, at beslutningen om at bortvise elever fra undervisningen med denne begrundelse skulle træffes lokalt. Antiracismebevægelsen MRAP beklagede bortvisningen af de to piger, som organisationen kaldte et »nederlag for en fri dialog og en åben dør for indmeldelse i religiøse skoler«. Kortlægning af det verdslige I Frankrig har stat og kirke været skarpt adskilt ved lov siden 1905, men en række kommentatorer har hævdet, at loven snarere end et udtryk for statslig ateisme var et redskab til at sikre religionsfrihed og samtidig forhindre, at katolicismen blev favoriseret. Præsident Chirac har nedsat en kommission, der skal kortlægge verdsligheden i Frankrig, og samtidig debatterer regeringen for tiden, hvorvidt den helt skal forbyde såvel hovedtørklæde som samtlige religiøse insignier i skolen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
80 år
Klumme
Debatindlæg af Jacob Birkler



























