Det bliver ikke den letteste del af diskussionen, når EU-delegationen på et eller andet tidspunkt torsdag siger 'menneskerettigheder' til sine kinesiske modparter ved EU-Kina-topmødet i morgen i Beijing. Godt nok har EU formelt set siden 1996 haft en såkaldt menneskerettighedsdialog med Kinas regering, men den har aldrig været særlig slagkraftig. Menneskerettighedsorganisationer har længe kritiseret dialogen for at være noget nær ubrugelig og for blot at give det kinesiske regime en undskyldning for ikke at gøre noget ved de utallige brud på menneskerettighederne, som Kina har på samvittigheden. Ændringer på vej Nu, i dialogens ottende år, ser det ud til, at EU-landene også har erkendt, at noget må ændres. Hidtil er dialogen foregået på halvårlige møder mellem europæiske og kinesiske embedsfolk og eksperter, men på et udenrigsministermøde tidligere i denne måned besluttede EU's udenrigsministre, at dialogen nu skal løftes op på politisk plan. Det vil sige, at menneskerettigheder også skal diskuteres på de halvårlige topmøder som i dag, hvor EU-formand Silvio Berlusconi, kommissionsformand Romano Prodi og unionens udenrigspolitiske chef, Javier Solana, mødes med den kinesiske præsident, Hu Jintao. »På den måde bliver dette topmøde lidt af en test«, siger Bruxelles-direktøren for menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch, Lotte Leicht. En test er det, om EU vil begynde at stille konkrete mål og krav til, hvordan menneskerettighedssituationen i Kina skal udvikle sig - for eksempel at anmode kineserne om at tillade uafhængige observatører ved retssager eller indføre love, der forbyder diskrimination af hiv-smittede. Ifølge en talsmand for EU-kommissionen, Diego de Ojeda, er det dog ikke sikkert, at EU er parat til at tage det skridt i denne omgang. »Men vi står fast på, at dialogen skal gøres mere effektiv og resultatorienteret«, siger Diego de Ojeda. Det er heller ikke et øjeblik for tidligt, mener Amnesty International. Låst fast »Indtil nu har EU været gidsel for Kinas insisteren på gensidig respekt og ikkekonfrontation på menneskerettighedsområdet. EU har været låst fast i en dialog, som ikke har hjulpet ofrene for overtrædelser i Kina«, siger Amnestys Bruxelles-direktør, Dick Oosting. For at dialogen skal give resultater er der dog også brug for ændringer i EU-systemet, siger Lotte Leicht. I dag ligger det politiske ansvar for dialogen hos EU-formandslandet, der skiftes ud hver halve år. Det betyder, at de samme kinesiske ledere sidder over for en ny person, hver gang dialogen genoptages. »Det er en kæmpe indbygget fejl, for det giver modparten mulighed for blot at gå ind i de samme diskussioner, som man havde sidste gang«, siger Lotte Leicht. Hun foreslår derfor, at man udpeger en særlig person eller repræsentant til permanent at føre dialogen. »På den måde får man en bedre kontinuitet. Den særlige person har mulighed for at foretage opfølgning. Og dialogen bliver til et samlet ansvar for alle EU-landene«, siger Lotte Leicht.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























