USA's styrker rykker østover

USA vil bruge NATO's udvidelse østover til at bringe egne militære styrker tættere på Ruslands grænser. Det informerede USA's viceudenrigsminister Marc Grossman russiske diplomater om i Moskva tidligere på ugen. Grossman sagde, at da den kolde krig er forbi, bør Moskva ikke se det som »aggression«. Frygt for konflikt mellem Rusland og USA Russiske medier mener imidlertid, at der er risiko for en åben amerikansk-russisk konflikt, hvis USA åbner baser i tidligere sovjetrepublikker, som Rusland ser som sin indflydelsessfære. »Enhver plan om at bringe NATO nærmere vore grænser udløser absolut berettiget bekymring«, sagde forsvarsminister Sergej Ivanov. Officielt omtales det som en NATO-plan, mens russiske kommentatorer mener, at det er amerikansk enegang for at tilgodese egne interesser. Grossman sagde på en pressekonference i Moskva intet om, hvor USA har planer om at åbne baser. Efter forsvarsminister Donald Rumsfelds besøg i Georgien og Aserbajdsjan for nylig har russiske medier gættet på, at baseplanerne bl.a. gælder disse to sydkaukasiske lande. Olieledning Det underbygges af USA's ønske om at beskytte den olieledning, som i 2005 skal være parat til at bringe olie fra Det Kaspiske Hav til Tyrkiet gennem Aserbajdsjan og Georgien. Rumsfeld nævnte under besøget intet om baseplanerne, men opfordrede Rusland til at trække sine styrker ud af Georgien. Moskva er »med rette« bekymret over de vagt formulerede planer, siger Ivan Safrantjuk, leder af den amerikanske tænketank Center for Defense Information, CDI's Moskvakontor. Safrantjuk ser det som led i USA's ønske om større uafhængighed af »det gamle Europa« ved at åbne baser i tidligere Warszawapagtlande. Det kalder han »forståeligt«, men siger, at »det på ingen måde er overbevisende«, når USA kalder fremrykning mod øst for led i krigen imod terrorisme. Baser i Aserbajdsjan Samtidig med Grossmans besøg i Moskva holdt præsident Vladimir Putin møde med forsvarsministre fra ti tidligere sovjetrepublikker, hvor han bl.a. opfordrede til sammenlægning af SNG-landenes luftværn. Aserbajdsjans forsvarsminister Safar Abijev sagde på en pressekonference efter mødet: »Husker I, at der blev sagt, at der ikke ville blive tale om (amerikanske) baser i Centralasien? Men det kom der. Jeg har udtrykt min personlige mening, at der er mulighed for, at vi vil overveje at give USA baser i Aserbajdsjan«. Også georgiske embedsmænd har vist vilje til at give USA permanente baser. Et ukendt antal amerikanske rådgivere har været i Georgien siden sidste år for at træne georgiske styrker. Forsvarsministermødet i Moskva var led i bestræbelser på at udvide Ruslands militære tilstedeværelse i det såkaldte »nære udland«. Seks lande i SNG-samarbejdet har indgået en kollektiv sikkerhedspagt, som er forblevet på papiret. Moskva presser på for at gøre pagten til en virkelig magtfaktor, som andre SNG-lande søges inddraget i med stokke og gulerødder. Ifølge nyhedsbureauet gazeta.ru lovede Putin på mødet, at Rusland vil intensivere træningen af SNG-styrker og sælge dem våben til lave russiske hjemmemarkedspriser. Øget samarbejde skal »garantere sikkerheden og et fredeligt liv for vore borgere«, sagde Putin. Aggressiv tone Flere SNG-lande føler sig derimod truet af en stadig mere aggressiv tone fra Moskva, som de frygter vil skærpes efter parlamentsvalget, hvor den store sejrherre blev nationalisme. Moskva har netop meddelt, at russiske fredsbevarende styrker skal blive i den georgiske løsrivelsesregion Abkhasien uden at have aftalt det med Georgiens nye ledelse. Georgien har som Ukraine og Aserbajdsjan ytret ønske om NATO-medlemskab. I det spil er den kolde krig kun slut på papiret.