Talsmand Scott McClellan kæmper hver formiddag forgæves under pressebriefingen i Det Hvide Hus: Historien om præsident George W. Bushs tjeneste i Nationalgarden - eller mangel på tjeneste - under Vietnamkrigen i årene 1972-73 vil ikke gå væk. Den var oppe at vende under valgkampen for fire år siden - eksemplarisk undersøgende journalistik i Boston Globe, som forleden genoptrykte artiklen - men den gang var demokraterne ikke så vilde med at følge op. Bill Clinton havde på dette område just ikke været noget eksempel til efterfølgelse. Bush kaldt desertør Imidlertid genopstod sagen, da den omstridte filmmand Michael Moore på et møde til fordel for den daværende præsidentkandidat, pensioneret general Wesley Clark, stemplede Bush som »desertør«. Formanden for Det Demokratiske Parti fulgte op: »Jeg glæder mig til debatten, hvor John Kerry, en krigshelt med brystet fyldt af medaljer, står ved siden af Geroge Bush, en mand som var 'AWOL' (absent without leave, fraværende uden tilladelse, red.) i Alabamas Nationalgarde. Han mødte ikke frem, da han skulle have mødt frem«. Bush afviste anklager Under interviewet i søndags på tv-stationen NBC konfronterede Tim Russert præsidenten med disse udtalelser. George W. Bush slog det hen som »politik« og understregede, at han gjorde tjeneste i garden som pilot på F-102-jagerfly. Han afviste historier i avisen Boston Globes og nyhedsbureauet Associated Press om, at der ikke kan skaffes bevis for, at Bush faktisk meldte sig til tjeneste i Alabama i løbet af sommeren 1972. »De tager fejl. Det kan godt være, der ikke er beviser, men jeg mødte frem. Ellers havde jeg ikke fået en ærefuld afsked«, sagde Bush, som dog indrømmede, at han blev fritaget otte måneder før tiden for at komme ind på Harvard Universitetet. Det var noget, han selv havde forhandlet sig til rette med militæret om. Nu skal det tilføjes, at Nationalgarden ikke under Vietnamkrigen var den samme som i dag, da tusinder af reservister er sendt på aktiv tjeneste i Irak, og hvor mange af dem er blevet dræbt eller såret. Ingen enheder fra Nationalgarden, som er en slags hjemmeværn, blev i 1960'erne eller 1970'erne sendt til tjeneste i Vietnam i det, George W. Bush kaldte »en politisk krig«. Ved at melde sig til Nationalgarden i Texas undgik George W. Bush at blive kaldt på session med risiko for at komme til at gøre aktiv krigstjeneste. Han bad om at blive forflyttet til Alabama, fordi han skulle være med til at føre valgkamp for en republikansk politiker. Der er bare ikke rigtig nogen, der kan huske ham lige dér. Blev aldrig set Fredag citerede avisen The Memphis Flyer officerskolleger for at sige, at de vidste, at en fremtrædende mand fra Texas havde søgt om forflyttelse til Montgomery, at de var ivrige for at hilse på ham, men at de aldrig så ham. »Det er udelukket, at vi ikke ville have lagt mærke til en ny hane i hønsegården, især da vi var på udkig efter ham«, sagde en tidligere oberstløjtnant, som på det tidspunkt var ungkarl og havde set frem til at gå i byen og score kvinder med Bush. Han gik den gang ud fra, at George W. Bush havde besluttet sig for at fuldføre sin tjeneste på en anden base. New York Times havde fredag talt med hele 16 tidligere officerer i 187. Taktiske Rekognoscerings Gruppe. Det nærmeste, avisen kom til en bekræftelse af Bushs alibi var denne bemærkning fra en af dem: »Jeg kan huske, at jeg stødte på navnet et eller andet sted«. Dokumentation med store huller Der har også vist sig at være store huller, tidsmæssigt, i det skriftlige materiale, Nationalgarden har stillet til rådighed. Tvivlen om krigspræsidentens militærtjeneste kan have været medvirkende til det markante dyk i amerikanernes tillid til George W. Bush, som den seneste meningsmåling for avisen Washington Post og tv-stationen ABC har bragt. Det har imidlertid først og fremmest været præsidentens oplysninger om grundlaget for krigen mod Irak, der har fået vælgerne til at miste tilliden. Over halvdelen af de adspurgte mener, at George W. Bush enten direkte løj eller med vilje overdrev efterretningsmaterialet med hensyn til Saddam Husseins biologiske og kemiske våben for at retfærdiggøre krigen.