Man måtte foreløbig kigge langt efter dramatiske ryk i EU-parlamentets gammelkendte magtbalance, efterhånden som stadig flere stemmetal blev talt op. Forventninger om et nyt flertal af centrum-højrepartier uden om parlamentets socialister og socialdemokrater blev gjort til skamme - og billedet af forskellige skeptikeres og nationalisters mulige indflydelse var stadig uklart. Liberale gik frem Ganske vist bliver den borgerlige, kristdemokratiske gruppe (EPP) endnu en gang forsamlingens største, men dens andel af stemmer ser ud til at lande kun en anelse over de 37,4 procent, som de borgerlige også havde i det gamle parlament. De liberale i den anden centrum-højregruppe (ELDR) bliver igen parlamentets tredjestørste blok med en fremgang fra cirka 8,5 i det gamle til lige godt 9 procent i det nye parlament. Det er ikke nok til at skabe det flertal uden om venstrefløjen, der af nogle eksperter var blevet set som et nybrud ved det første EU-valg efter unionens udvidelse . »Den politiske balance er egentlig ikke ændret dramatisk«, siger John Palmer, politisk direktør i Bruxelles-tænketanken European Policy Centre, EPC. Alliancer til forhandling Hvordan de afgørende politiske alliancer mellem det nye parlaments politiske grupper vil tegne sig, vil afhænge af de kommende dages forhandlinger mellem landenes politiske partier. »Sandsynligvis vil nogle af de franske og italienske borgerlige ønske at bryde ud af EPP og flytte over i den liberale gruppe - og det er også stadig uklart, hvor forskellige EU-skeptikere og højrenationalister vil placere sig«, siger Palmer. Han peger også på, at mens skeptikere og kritikere tordnede frem i store lande som Storbritannien og Polen, så gik det dem dårligt i andre lande som Danmark og Frankrig. Højrenationalistisk gruppe en joker Derfor garanterer de første tal ikke nogen voldsom forøgelse af de to kendte EU-kritiske grupper: Jens-Peter Bondes EDD og nationalisterne i gruppen Nationernes Europa (UEN). For at gøre sig gældende skal de ud og fiske mandater blandt vidt forskellige partier som Sveriges nyskabte Junibevægelse og Polens katolske Liga for Polske Familier. En joker er stadig muligheden for, at der bliver dannet en ny, højrenationalistisk gruppe, men heller ikke den vil formentlig være stor eller sammenhængende nok til at tippe magtbalancen. Europæisk dagsorden Efterhånden som røgen lægger sig efter Europas største valg nogensinde, ser det ud til, at signalværdien i lav stemmeprocent og afstraffelse af nationale regeringer var større end dens indflydelse på parlamentets politiske landskab. Fremtidens politiske beslutninger i EU's folkevalgte forsamling vil afhænge af, hvad de borgerlige kan blive enige med socialisterne om. Ganske som i dag. »Udfordringen for de politiske grupper i det nye parlament bliver at definere sig selv klart som europæiske partier med en europæisk dagsorden, som for eksempel Poul Nyrup Rasmussen prøver blandt socialdemokraterne. Ellers dør de af politisk underernæring«, siger John Palmer fra EPC.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00




























