Big Bang lød som et brøl i dur og mol

»Vrrruuooaaauummmssh«. Sådan omtrent lød det, da det hele begyndte. Som en blanding af brølet fra en jetjager og suset fra et vandfald. Egentlig kalder man det 'Big Bang', den begivenhed der indtraf for et sted mellem 10 og 20 milliarder år siden, da universet gik fra at være en lille, tætpakket suppe af atomer til en stadigt voksende galaksehob. Mere et brøl end et brag Men lyden minder mere nu om et brøl end et brag. Dét har den amerikanske astronom Mark Whittle fra University of Virginia fundet ud af. Han har studeret to års optagelser fra NASAs WMAP-rumsonde, som måler den kosmiske baggrundsstråling - ekkoet fra universets første kaotiske leveår. Selv beskriver han lyden som et brøl, der bygges op fra den totale stilhed til en »majestætisk dur-akkord«, for langsomt at henfalde til mere »bedrøvet mol-akkord«. Da Whittle afspillede lyden for American Astronomical Society, AAS, var det dog en redigeret udgave, der nåede tilhørernes ører: For at gøre lyden hørbar for mennesker har Mark Whittle transponeret de dybe lydbølger 50 oktaver op. Desuden var lyden trykket sammen til en bid på fem sekunder - Big Bang varede nemlig godt to millioner år. 110 decibel Derimod har det ikke været nødvendigt at pille ved lydstyrken, skriver magasinet New Scientist. Big Bang lød nemlig omtrent så højt som en rockkoncert - cirka 110 decibel. Opmærksomme læsere vil måske indvende, at massen i verdensrummet er så lille, at man intet kan høre. Det er for så vidt rigtigt - i dag. Men dengang var tætheden så stor, at lydbølger havde rigtig gode vilkår. Med en vanvittig hastighed på det halve af lysets sørgede de for, at det tidlige univers var noget mere højrøstet end det, vi kender. Projektet skulle gerne give en del af svaret på universets fødsel. I tekniske termer er lydbølger nemlig fortætninger i luften. Og videnskabsfolk mener, at de optagne lydbølger er de fortætninger, der senere skulle samle sig og blive til de første stjerner. I sig selv rummer lydene dog ingen ny viden. Alligevel har videnskabsmænd store forventninger til de underholdende optagelser: Ganske som et diagram kan øge forståelsen for svære problemstillinger, kan optagelserne give almindelige dødelige en chance for at forstå astronomiens gåder.