Kvinderne stemte ja - mændene sagde nej

Tager man den danske EU-modstand og vender den på hovedet, har man omtrent billedet af den franske EU-modstand. Det viser en undersøgelse, det franske analyseinstitut Ipsos har foretaget efter afstemningen om EU's forfatningstraktat i Frankrig. Mændene mere negative end kvinderne Både i Frankrig og i Danmark er der forskel på, hvordan kvinder og mænd placerer sig. Men mens kvinderne er mest skeptiske i Danmark er det omvendt i Frankrig. I Frankrig er det fire procent, der adskiller de to køns holdninger, og mændene er en anelse mere negative end kvinderne. Temmelig anderledes end den ofte sete danske trend, hvor væsentligt flere kvinder end mænd har været imod fornyelser i forbindelse med de danske folkeafstemninger. Pensionisterne er mest positive EU-afstemninger har ofte skilt generationerne i Danmark, og det gjorde det også i går i Frankrig ifølge tallene fra Ipsos. I Danmark har de ældre generationer oftest været mest positive ved EU-afstemningerne, og også i Frankrig er det pensionisterne, der er mest positive, idet der hos de 60 årige og opefter er et klart flertal for traktaten. De ældste franskmænd er samtidig den vælgergruppe, der har kunnet følge udviklingen af dagens EU, der begyndte med Kul og Stålunionen mellem Tyskland, Frankrig, Benelux og Italien i 1958, og siden har udvidet og udviklet sig til dagens 25 medlemslande og en stribe traktater, hvoraf den europæiske forfatning skulle være nyeste skud på stammen. Blandt de yngste franske vælgere mellem 18 og 34 år er lidt over hveranden imod forfatningen, mens midtergruppen mellem 35 og 59 år tæller klart flest nej-sigere med i alt seks ud af 10 mulige. De rige og de veluddannede mest positive Endelig trækker uddannelsesniveau og beskæftigelse dybe forskelle i, hvordan de franske vælgere har stemt. En trend, der også er kendt fra Danmark. Helt generelt er de rigeste og mest veluddannede franskmænd også de mest positive. De leverer rent faktisk de få ja-flertal, der er at finde i statistikkerne. Mest positive er vælgere i liberale erhverv, dvs. ofte højtuddannede som læger, advokater m.v. med en ja-procent på 65. Læser man Ipsos valgstatistik inddelt efter uddannelse, viser det sig, at kun blandt højtuddannede franskmænd med studentereksamen plus efterfølgende to (54 procent) eller flere år (64 procent) på universitetet er der et flertal for den europæiske forfatning. Generelt er arbejdere og landmænd mest negative med nej-procenter på henholdsvis 79 og 70. Folk på landet mest negative Endelig trækker nej et også sine tydelige demografiske spor. Jo længere ude på landet, jo større modstand. Landområderne leverer således et nej-flertal på 57 %, mens Pariser-regionens ja-flertal er på 55 %. I det politiske spektrum har de socialistiske vælgere (PS) været lige så splittede som deres parti med 56 % nej-sigere. Det konservative regeringspartis (UMP) vælgere havde et stort ja-flertal på 80 %. Blandt det ekstreme højreparti Front Nationals vælgere har 93 % forkastet traktaten. Mange grunde til at stemme nej De franske vælgere har ifølge Ipsos haft en stribe bevæggrunde til at stemme nej: