Fogh: Hold døren åben for Tyrkiet

Den danske regering vil ikke være med til at smække og låse unionens fordør for Tyrkiet. Både stats- og udenrigsministeren afviser fuldstændig forslaget fra den tyske konservative leder - og sandsynligvis kommende kansler - Angela Merkel, der opfordrer til at skære igennem og forklare Tyrkiet, at egentligt medlemskab af EU ikke kan komme på tale. Særligt partnerskab I stedet skal Tyrkiet tilbydes et særligt partnerskab med EU, foreslår den tyske kanslerkandidat i et brev, som hun i sidste uge sendte til en række konservative partifæller i 11 forskellige EU-lande. Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), der selv er skeptisk over for tyrkisk medlemskab, afviser forslaget: »EU-landene har før jul i enighed besluttet at åbne forhandlinger om medlemskab med Tyrkiet 3. oktober, såfremt landet opfylder betingelserne. Hvis der skal troværdighed om EU, så må vi også lade processen gå sin gang«, siger Anders Fogh Rasmussen. Ingen automatik Han understreger, at det ikke dermed er givet, at Tyrkiet ender som medlem af EU - men den beslutning skal først træffes om 10-15 år, når forhandlingerne er afsluttet. »Der er ikke nogen automatik, men vi skal heller ikke starte forhandlingerne med at meddele, at det ikke kan ende med medlemskab. Tyrkiet er anerkendt som kandidatland og må behandles som andre kandidatlande«, siger statsministeren. Angela Merkel får til gengæld støtte fra den østrigske regering, der i går sendte et brev til samtlige 24 EU-lande og opfordrede til, at det bliver gjort klart, at forhandlingerne med Tyrkiet kan ende med andre løsninger end medlemskab. Ønsker alternativer Østrigs udenrigsminister Ursula Plassnik skriver, at fuldgyldigt Tyrkisk medlemskab ikke må være det eneste mål med forhandlingerne. »De må også indeholde alternativer eller forudsige midlertidige løsninger, hvis unionen er ude af stand til at optage Tyrkiet eller Tyrkiet ikke opfylder alle medlemskriterier«, hedder det i brevet ifølge det østrigske nyhedsbureau APA. Men udenrigsminister Per Stig Møller kan ikke se pointen med det krav. »Det er fuldstændig overflødigt. Forhandlinger begynder med medlemskab som formål, men der er ingen, der siger, at de ender med at lykkes. Der er ingen grund til at skrive det, nu må vi lade de forhandlinger køre, og om 12-15 år kan vi se på forhandlingsresultatet«, siger han. Tja-bom på fransk Også Frankrig anslår skeptiske toner. Udenrigsminister Philippe Douste-Blazy gentog tirsdag kravet om, at Tyrkiet fuldt og helt anerkender Cypern, inden forhandlingerne begynder. »Det er svært at forestille sig, at et land, som beder om at komme med i et samfund, nægter at anerkende et af dets medlemmer«, siger han ifølge Reuters. Hverken Østrig, Frankrig eller de tyske konservative taler direkte om at blokere for optagelsesforhandlingerne 3. oktober, men der er alligevel lagt op til en hed debat om Tyrkiets fremtid i EU, når EU's udenrigsministre i morgen og fredag mødes i Wales. Der skal ikke træffes beslutninger på mødet, og EU-kommissionen har flere gange slået fast, at forhandlingerne med Tyrkiet vil begynde - og et nyt krav om formel anerkendelse af Cypern ville svare til at flytte målstolperne midt i kampen. EU-kommissær Olli Rehn advarede for nylig om, at nye krav til Tyrkiet risikerer at svække reformkræfterne i det tyrkiske samfund.