Amnesty International frygter det værste, efter det nu er to uger siden, man har haft kontakt med Nadesjda Tolokonnikova.
Den 23-årige aktivist sidder fængslet i Rusland for at have demonstreret med musikgruppen Pussy Riot mod præsident Vladimir Putin, og hendes mand oplyser, at han ikke har hørt fra hende siden 21. oktober, hvor hun angiveligt blev forflyttet fra et fængsel til et andet.




























