Lyden af Aleppo er lyden af skolegård afbrudt af buldrende raketangreb. 26-årige Zain Alsham er hjælpearbejder og lærer på en underjordisk skole, der lige er blevet bombet. I går optog hun sine svar på Politikens spørgsmål om situationen i den østlige del af byen. Mere end en kvart million mennesker har været belejret af regeringstro styrker siden juli, og dagligt bomber regeringen civile i forsøget på at erobre de sidste oprørskontrollerede kvarterer og dermed hele byen.
»Mit engelske er ikke så godt, jeg håber, du forstår, hvad jeg siger«, siger Zain Alsham i den første optagelse sendt via WhatsApp.
Det lyder, som om hun står i et meget stort rum, og i begyndelsen kan man kun høre sporadiske stemmer.
»Jeg er syrisk aktivist og arbejder for nødhjælpsorganisationer, på et felthospital og som frivillig i en skole. Men den blev helt ødelagt i sidste uge«.
Børnehospital i Aleppo er ramt under syrisk flyangrebHun fortæller, at hun bor i al-Shaar-kvarteret, men i tirsdags måtte hun flytte, fordi et bombardement ødelagde hendes families hus og alt, hvad der var inde i det.
»Du må endelig sige til, hvis du har flere spørgsmål«, siger hun i det sidste klip i første sending.
Klippet varer kun 15 sekunder, og i baggrunden høres 6 eller 7 dundrende brag. Mens det tordner, fortsætter Zain Alsham med at tale i sit normale toneleje. Pludselig stopper hun med at svare på nye spørgsmål og forsvinder fra nettet. En time senere er hun online igen.
»Det var et bombardement, og internetforbindelsen blev afbrudt«, siger hun på den næste serie optagelser og går hurtigt videre til at fortælle om den humanitære situation.
På grund af belejringen kan indbyggerne hverken få mad, lægeudstyr eller medicin ind, så alle apoteker er lukket. Tre dage tidligere var hun ude for at finde noget mod forkølelse, men fandt intet. Værre er det med madforsyninger.
»Der er problemer med ernæringen, for der mangler grøntsager, kød og frugt. Vi spiser bare bulgur og ris. Der mangler også brød«, siger hun.
»Uansvarligt tilfældige bomber«
Menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch udsendte i går en rapport, der analyserer russiske og syriske bombardementer af det østlige Aleppo i september og oktober. Organisationen siger, at angrebene ofte er »uansvarligt tilfældige« og »med vilje var rettet mod mindst et hospital«.
Selv om Syriens præsident, Bashar al-Assad, generobrer Aleppo med hjælp fra sine iranske, russiske og libanesiske allierede, vil krigen stadig ikke være vundet. Men de vestligt støttede oprørere vil lide et markant nederlag.
Onsdag var FN’s Sikkerhedsråd samlet til hastemøde om situationen i Aleppo. Der blev ikke truffet nye beslutninger, og Rusland har truet med at blokere et resolutionsforslag om ti dage spause i kampene.
Zain Alsham forklarer, hvordan hun sammen med sin familie gik ud og fandt et forladt hus, de kunne bo i, da deres eget var blevet bombet.
»Der var ikke nogen, så vi åbnede døren og flyttede ind. Men der var hverken vand eller strøm og så beskidt, at vi ikke kunne gøre det rent. Vi prøvede senere at finde et andet. Men også uden strøm, vand eller internet. I alle huse i Aleppo er det det samme«.
FN:
FN: Antal syrere under belejring er fordoblet på halvt årMens Zain Alsham indtaler sine svar, står hun og venter på, at der skal komme gang i den brødudlevering, hun er en del af. En masse børn er kommet for at hente brød.
I sit arbejde med uddeling af mad oplever hun hver måned, at der pludselig er modtagerfamilier, der ikke dukker op til afhentning, fordi de er blevet dræbt. Men det værste er at se de sultne børn, siger hun.
»At være sulten selv er lettere end at se børn omkring sig være sultne. Det er så svært at se krigen omkring os og ikke kunne gøre noget. Man føler sig hjælpeløs. Jeg har svært ved at beskrive mine følelser, men det gør mig trist. Jeg kan intet gøre«, konstaterer hun dystert.
»Oprørernes moral er høj«
Her forsvinder hendes netforbindelse igen, og jeg får i mellemtiden kontakt på Skype til en ung fotograf, der lige er kommet hjem fra en dag ved fronten. Den 20-årige Ayman Ammar Watfa læste journalistik inden krigen, men er siden sprunget direkte ud i faget uden at gøre studierne færdige.
Som fotograf på det lokale nyhedsbureau Step News Agency er han en af de aktivistiske fotografer, der siden oprørets start har filmet det og leveret optagelser på nettet og til alverdens tv-stationer.
»Jeg har været ude ved flere af fronterne i Aleppo og velsignet være Den Frie Syriske hær, der var i stand til at holde ud. Jeg er ekstremt ked af det på grund af det, der sker i Aleppo. Men situationen ved fronten var god, og oprørernes moral er meget høj. Problemet er bare tunge bombardementer og den systematiske belejring af byen«, skriver han.
Danmark giver 20 millioner til Hvide Hjelme i SyrienHan blev gift med Hala for et år siden og har fået sønnen Ammar, men med belejringen er de løbet ind i problemer.
»Vi har kun strøm to timer om dagen, og jeg kan ikke købe mælk til min søn. Sådan har det været i fem måneder. Vi spiser spinat, bønner og nogle urter, vi kan få fra en lille gård. Men det er ikke meget«, siger han.
Men han er ikke bange, heller ikke, når han er ude ved fronten.
»Jeg er bare stolt, fordi jeg gør noget for mit land«, siger han.
Muhammed som Superman
På WhatsApp er Zain Alsham dukket op igen. Der er gået en times tid siden sidste sending, og i mellemtiden har hun fået en stribe spørgsmål om sin sikkerhed.
»Det er ikke sikkert for nogen, der bor i Aleppo. Jeg ved ikke, om jeg er heldig at være i live endnu. Jeg tror, det er et uheld, for jeg er i live og ser folk dø omkring mig hver dag«.
Det hospital, hun arbejder på, er blevet bombet 9-10 gange, og en gang måtte hun hives ud af ruinerne.
»På hospitalet og i hjælpearbejdet er situationen meget dårlig. Men i skolen så jeg et håb i børnenes øjne. Det var det eneste smukke, jeg så i min hverdag«.
Hun fortæller om sin elev Muhammed, der kom i skole i en T-shirt med et billede af Superman.
»Han sagde, at han ville flyve rundt og levere mad til alle. Han ville være Aleppos Superman. Men siden skolen blev bombet, ved jeg ikke, hvad der er sket med børnene. De er spredt over det hele«.
LÆS REPORTAGE
Syriens hvide hjelmeDe ventende børn har endnu ikke fået deres brød, men Zain Alsham siger, at hun snart er nødt til at gå hjem. Hun har to timers vej, en tur, der fører forbi alle former for menneskelig lidelse og ydmygelse.
»Jeg ser internt fordrevne, der bærer på deres tasker og deres tøj, og som leder efter et sted at bo. Jeg ser folk, der leder efter noget at spise, brød eller hvad som helst, de kan spise. Jeg ser mennesker, der leder efter vand, eller mennesker, der leder efter nogen med en generator, så de kan oplade deres mobiltelefoner«.
Hun er ikke i tvivl om, at de fleste rejste, hvis der var en sikker vej ud. Men det er der ikke. Tirsdag blev 25 civile dræbt i et luftangreb, og onsdag mistede 45 livet, mens de var på vej væk med deres tasker.
fortsæt med at læse
