Der er trangt i den kælder, hvor Abu Tarek sammen med sin kone og syv børn har søgt ly for den konstante bomberegn, der i flere timer havde stået på i Aleppo.
Det var begrænset, hvor familien kunne søge ly, da de befandt sig midt i krigszonen. Faktisk var den eneste mulighed at bevæge sig ned i kælderen i den bygning, hvor familien bor. Så det gjorde de.
»Vi tør ikke bevæge os ud, for der er fly over det hele, og der bliver konstant bombet. Alle mennesker gemmer sig under bygningerne. Her er måske plads til 1.000 mennesker, men vi er mange flere. Hvor skal man ellers gå hen«, spørger Abu Tarek.
For 13 dage siden ringede Politiken for første gang til Abu Tarek i den østlige og oprørskontrollerede del af Aleppo for at høre om situationen i byen, efter at regimet havde indledt en væbnet offensiv. Da fortalte han om livet i en by i ruiner, hvor lyden af bomber var blevet hverdag. En by, hvorlig lå spredt ud på gaderne, »som omstrejfende dyr er begyndt at spise af«. Han var afklaret med at skulle dø. Det var hans syv børn også.
