0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
 Hinrich Bäsemann/AP
Foto: Hinrich Bäsemann/AP

Samerne har holdt rensdyr generation efter generation og vil gerne holde fast ved deres levevis.

Jovsset på 24 ville ikke slagte sine rener – det gjorde ham til samisk nationalhelt

En ung rensdyrejer nægtede at slagte halvdelen af sin flok, selv om staten gav ham ordre til det. Han er nu midtpunkt i en historisk retssag, der rejser tvivl om Norges lyst til at overholde menneskerettighederne.

FOR ABONNENTER

Jovsset Ánte Sara havde svært ved at tro det, da han i 2013 fik en kort og klar besked fra den norske stat: Han skulle slagte halvdelen af sine 150 rensdyr. Der var for mange rener i det område, hvor han lod dem græsse, og han måtte maksimalt have 75, havde myndighederne besluttet.

For brevet i 2013 var et chok for den dengang 21-årige same. Normalt går man ud fra, at der skal mellem 200 og 300 rensdyr til, for at man kan leve af driften. En flok på 75 rener var derfor en dødsdom for hans drøm om at blive rensdyrholder som sin far, sin bedstefar og generationer af forfædre før dem.

»Jeg tænkte, at nu var det nok. Jeg bærer min families arv videre, en flere tusind år gammel arv. Den ligger på mine skuldre, og det kan ikke være rigtigt, at staten skal tage det hele fra mig«, siger Jovsset Ánte Sara, der i dag er 24 år og midtpunkt i en historisk retssag.

Sagen handler kun på overfladen om slagteordren fra 2013. Den er

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce