Det er lige før, den store ceremoni begynder på Christiansværn i Christiansted. Det er dagen for 100 års-markeringen af salget af det, der siden 31. marts 1917 har heddet De Amerikanske Jomfruøer. Førhen Dansk Vestindien.
Det var her, at danske plantageejere og slavehandlere i århundreder videresolgte mere end 100.000 importerede slavegjorte, der kom fra Afrika, og hvis skæbne var en kummerlig tilværelse som slaver hos danske plantageejere på St. Croix, St. Thomas og St. Jan.
Har stadig ikke sagt undskyld
Statsminister Lars Løkke Rasmussen har på dette tidspunkt ikke holdt sin tale ved den historiske ceremoni på Jomfruøerne endnu. Men han har over for TV 2, som på grund af tidsforskellen er presset af en deadline, tilkendegivet et retorisk skridt videre end i sin nytårstale. Han har ikke bare kaldt slavehandlen og slaveriet for noget »skamfuldt« og et »mørkt kapitel«. Nu har han kaldt det »utilgiveligt«. Men han har stadigvæk ikke sagt undskyld.
Statsminister Lars Løkke (V) på vej over til stedet, hvor han skal holde tale på St. Croix.
Nu står han så i skyggen under et træ på Christiansværn og taler med en flok gymnasieelever fra Egaa Gymnasium. Han nyder tydeligvis at høre om deres arbejde med at skaffe finansiering til turen, som er mundet ud i penge til en 11 dages tur til Jomfruøerne, hvor eleverne har studeret slavetiden, slaveriet og en masse emner fra historien. Gymnasieeleverne spørger til styrken i Donald Trumps håndtryk – og de vil gerne vide, om det er rigtigt, at præsidenten har så små hænder.
Løkke smiler, men svarer ikke rigtig.
Så er der en mandlig studerende, der vil vide, hvorfor statsministeren ikke har sagt undskyld. Og Løkke giver dagens anden version af disciplinen ’Vergangenheitsbewältigung’ – eller bearbejdelse af fortiden, som Tyskland har diskuteret i årevis. Elevens spørgsmål begynder med noget diplomatisk teknik om, hvorvidt Løkke formelt set slet ikke har mulighed for at give en undskyldning, fordi den muligvis i givet fald skal gives til USA, der som bekendt har haft Jomfruøerne som territorium i 100 år.
»Det har jeg ikke på den måde kortlagt. Jeg synes, det bliver en semantisk debat. Fordi jeg kan jo godt sige undskyld, men på vegne af hvem?«, spørger Løkke.
Så kunne jeg stille mig op og sige undskyld, og så kunne vi klappe lidt af det. Det var så det. Men hvad er det så værd?
Ja, skulle det egentlig være kongehuset eller statsministeren, vil en anden elev vide.
»Ja, det var jo kongehuset og borgerskabet i København, der stiftede det her Vestindiske Handelskompagni i sin tid. Men jeg mener – alle er jo døde. Det bliver lidt tomt. Og i virkeligheden også lidt for let. Så kunne jeg stille mig op og sige undskyld, og så kunne vi klappe lidt af det. Det var så det. Men hvad er det så værd? Det, jeg vil forsøge i min tale, er at bruge nogle andre ord. Og så har vi forsøgt at tænke lidt over nogle gaver, som har mere perspektiv end bare at sige, at det må I sørme undskylde«, siger Lars Løkke Rasmussen.
Han nævner et nyt, dansk initiativ til studenterudveksling for ti studerende fra Jomfruøerne om året i fem år til danske læreanstalter, hvor de kan få dækket studier, rejse- og leveomkostninger. Han nævner også, at han skam godt er klar over, at der er stemmer på Jomfruøerne, som højlydt har efterlyst en undskyldning.
»Der er den der gruppe, der beder om en officiel undskyldning og arbejder på at ville have erstatning. Men det er mit bestemte indtryk, at det ikke er nogen meget stor gruppe. Måske snarere en lille gruppe«, siger han.
Mange danskere sidder parat på ruten.
Dagen er begyndt tidligt. Statsministeren kom flyvende fra naboøen St. Thomas med et fly klokken seks om morgenen. Ved morgenbuffeten ved havnehotellet Hotel Holger Danske står 30-40 danske hotelgæster i kø og taler om de senere bekræftede rygter om, at en 26-årig dansker er druknet ved Cotton Beach dagen før.
Ved otte-tiden begynder en kæmpe parade langs King Street på vej ned til Christiansværn. Mange orkestre med blæseinstrumenter kommer skridtende ned langs gaden. Copenhagen Brass Band er et af dem. Caribiske bands i spraglede gevandter spiller.
Og på en husmur er der indgraveret ’Branddepot 1835’ i en mursten. Der er mange mennesker langs fortovene. Heriblandt rigtig mange danskere. Havde de ikke været der, havde stemningen tydeligvis været en anden. Transfer Day-arrangementet har længe været udsat for skarp kritik fra rigtig mange lokale, som har anset det for at være en fest for de særligt indbudte.
For enden ad King Street, på et podium ved Vejerhuset, sidder guvernør Kenneth E. Barr, den amerikanske indenrigsminister Ryan Zinke, Jomfruøernes kongresmedlem – uden stemmeret, forstås – Stacey E. Plaskett og Løkke Rasmussen med fru Solrun ved sin side og kigger på sceneriet. Stemningen er højtidelig og festlig på samme tid. 15-20 demonstranter med t-shirts med påskriften ’Nobody Owns Us’ er også mødt op. Men de fylder ikke meget. De fleste fra bevægelsen, der ønsker en undskyldning, er blevet væk, forlyder det.
De sande helte var de mænd og kvinder, som stod op imod uretfærdigheden
Efter paraden går den store ceremoni i gang. Lars Løkke Rasmussen forlader gymnasieklassen, sætter sig på første række. Igen med guvernør Mapp ved sin side. Der er masser af talere. Løkke er langtfra den første. Blandt de markante er senatsformand Myron Jackson fra Virgin Island, der taler skarpt om den danske kapitalisme med slaver under trekantshandlen. Kongresmedlem Plaskett taler om de manglende borgerlige rettigheder for de godt 100.000 ’virgin islanders’. F.eks. at de stadig ikke kan stemme på de amerikanske præsidenter, som unge mænd fra Jomfruøerne i årtier har udkæmpet krige for.
Lars Løkke Rasmussen får ordet som den måske 10. i rækken af talere, der sidder med flere hundrede tilhørere i et stort telt i det fri. Han har talt i fire minutter, da en dansk kvinde kigger på mig og siger, at hun har en
klump i halsen. Løkkes tale er den første, der flere gange bliver afbrudt af klapsalver.
Undskyld siger han ikke. Han har et andet budskab med. Nogle andre ord end den snævre debat om undskyldning eller ej.
Han fortæller om en årtier lang falsk, dansk historiemelodi om den danske kolonitid. Hvordan han i sin egen skoletid lærte, at danske plantageejere var en lille smule bedre end alle andre. At Danmark var det første land til at afskaffe slaveriet.
»Vi fik at vide, at vi var en humanistisk pioner. Nogle sande helte«, siger Lars Løkke Rasmussen.
Holder en pause og kigger ud på forsamlingen:
»Men de fleste af jer fik fortalt og overleveret en meget anderledes historie. Den sande historie. En historie om, hvordan slaveriet fortsatte, efter det blev forbudt. Og hvordan mange af jeres forfædre fortsatte med at lide. De sande helte var de mænd og kvinder, som stod op imod uretfærdigheden«, siger Løkke Rasmussen.
Han nævner – muligvis med ironisk adresse til det land, han besøger – at det er vigtigt at få de rigtige fakta frem. Men siger, at man måske også skal kigge indad. I sit eget hjerte, sin egen sjæl.
»Er der noget, der retfærdiggør undertrykkelse? Er der noget godt argument for at have behandlet mennesker brutalt? Vi ved alle, at svaret er nej. Der er intet, der retfærdiggør den udbytning af mænd, kvinder og børn, som fandt sted på disse øer under dansk flag. Der er intet, der retfærdiggør slaveri. Det er utilgiveligt. Og det er et mørkt og skamfuld del af dansk historie«, siger Løkke og fortsætter:
»Når jeg lytter til mit hjerte, er der ingen tvivl om, at fortidens sande helte var de mænd og kvinder, der bekæmpede undertrykkelsen. De fik ikke deres frihed. De tog den selv tilbage. De var ledet af stærke personligheder, som risikerede deres egne liv for at sætte deres landsmænd fri. Mænd som general Buddhoe, som lede
Lars Løkken med hustruen Sólrun og guvenøren Kenneth E. Mapp.
de opstanden i 1848 og kæmpede for frihed«, siger Løkke.
Hele teltet klapper
For første gang klapper hele teltet. Det er her, en kvinde siger, at hun får en klump i halsen. Løkke modtager stående ovation, da han er færdig og sætter sig ned.
Kenneth E. Mapp, Jomfruøernes sorte guvernør, får ordet umiddelbart efter. Han siger, at ordene fra den danske statsminister var ’ganske rørende«.
Men langtfra alle er tilfredse. Shelley Moorhead, der i et par årtier har argumentet for en dansk undskyldning, efterlyser langt flere penge til uddannelsesudveksling end de ti årlige scholarships, der nu er lagt i pipelinen. Først og fremmest er han utilfreds med den manglende undskyldning.
»Ved ikke at undskylde har statsministeren undladt at gribe en historisk mulighed for at placere sig på en fornem plads i historien i relationerne mellem Danmark og Jomfruøerne«, siger Shelley Moorhead.
Helt anderledes ser den amerikanske indenrigsminister Ryan Zinke på den sag.
»Folk protesterer over alt muligt hele tiden. Jeg synes, de skulle fokusere på at udvikle en bedre fremtid, og der er stærke kulturelle bånd. Der er en stolthed«.
Så der er intet behov for en undskyldning?
»Nej, der intet behov for en undskyldning. Vi skal lære af fortiden og bruge det til at bygge en bedre fremtid«, siger Ryan Zinke.
Sådan ser Jomfruøernes nye ejere på den sag.
Da talerne er slut, begynder en fest i Christiansted, mens resten af de særligt indbudte gæster rejser med direkte fly til hovedstaden på St. Thomas, Charlotte Amalie, hvor hele pibetøjet skal genopføres om eftermiddagen.
