En kølig eftermiddag i oktober 2016 forlod Frida Ros Valdimarsdottir – tidligere ansat i hjemmeplejen, nu kvindesagsforkæmper – kontoret nøjagtig klokken 14.38 og gik mod Reykjaviks centrale plads, hvor en højrøstet mængde af kvinder var forsamlet.
Det var det tidspunkt på dagen – rundt regnet to en halv time før arbejdstids slutning – hvor mange af de demonstrerende havde beregnet, at de ikke længere fik betaling for det samme arbejde som deres mandlige kolleger.




























