Prøv at tænke tanken: Hvilket motiv ville du male med dine pastelfarver, hvis du sad på ubestemt tid i verdens bedst bevogtede fængsel? Svaret hænger på væggene i en barak i Camp Delta, midt i den lejr, hvor 176 mænd bevogtes af 1.750 soldater på en isoleret flådebase i Det Caribiske Hav.
Og hvis der er et gennemgående budskab i det halvt hundrede udstillede malerier, er det længslen efter de åbne landskaber; drømme om at betragte solen, der står op bag en bjergkæde eller går ned over en skovsø.
Til gengæld leder man forgæves efter politiske budskaber eller refleksioner over det seneste årtis brutale krig mellem Vesten og yderligtgående islamiske kræfter, den krig, som fangerne i Guantánamo mere eller mindre frivilligt er blevet en del af.
Det nærmeste, man kommer den, er den modløshed, man sporer i maleriet af en låst dør eller i maleriet af et rum med en stol - er det et forhørslokale, et torturkammer eller bare et værelse med åben dør? Der optræder kun ganske få mennesker på malerierne og ikke et eneste ansigt.
