En dag i slutningen af januar gjorde en håndværker et usædvanligt fund i udluftningskanalen på et herretoilet i Wiens internationale lufthavn. Inde bag lågen til kanalen lå en skarpladt kaliber 7,65-pistol.
Politiet i Østrig fik fundet overdraget, men bestemte sig for at lade pistolen ligge. Nu dog med en alarm på lågen til udluftningskanalen, så ejermanden ville afsløre sig selv, når våbnet skulle afhentes. De kom ikke til at vente længe. Allerede 3. februar gik alarmen, da den 28-årige tyske officer Franco A. åbnede lågen.




























