I de seneste år har Tyskland fået rundt regnet halvanden million nye indbyggere i skikkelse af asylansøgere. Men ved man overhovedet, hvem de nye medborgere er, hvor de virkelig kommer fra, og hvad de vil i deres nye land?
Det er en bekymring, der breder sig blandt tyskerne, efter det har vist sig, at myndighederne ikke altid har styr på registreringen af flygtningene. Og tilsyneladende heller ikke på, hvem af dem der kan være potentielle terrorister.




























