Socialdemokratiet foreslår i et nyt udspil, at løsningen på den nuværende flygtninge- og migrantkrise kan være at få en aftale på plads med de nordafrikanske lande, der minder om den, som EU sidste år indgik med Tyrkiet.
Det skal ske ved blandt andet at tilbyde landene syd for Middelhavet økonomisk kompensation og lempelige handelsvilkår til gengæld for, at EU får lov til at oprette lejre i de nordafrikanske lande, hvor asylansøgere fremover skal have deres sag behandlet.




























