Nazisternes hagekors, dødningehoveder, ørne og økser var i weekenden at finde på flag og bannere i Charlottesville, Virginia. Den yderste højrefløj i USA mener det alvorligt, når de går på gaden.
Lørdag marcherede de sammen under parolen 'Foren højrefløjen' i den demonstration, der eskalerede i et drab og mange kvæstelser. Tragedien udløste senere voldsom kritik af præsident Donald Trump, der efter flere republikanske senatorers mening var for vag, da han tog afstand til de radikale grupper.




























