Cataloniens regeringschef står over for et dramatisk valg, når han kl. 18 går på talerstolen i det catalanske parlament i den smukke Ciutedella Park, der er omringet af uropoliti for at hindre uroligheder. Hans egen lejr fremstår mere og mere splittet, og i går udtalte Barcelonas populære borgmester Ada Colau, valgt af en koalition af borgergrupper, sig imod en ensidig løsrivelse fra Spanien.
Valgresultatet fra 1. oktober »giver intet grundlag for at erklære uafhængighed«, lød det i en erklæring fra borgmesteren, som samtidig advarer den spanske regering mod at sætte Catalonien under administration.




























