Bou Slim er et trøstesløst sted, men slet ikke den værste lejr i det humanitære mareridt, som Libyen ellers har udviklet sig til. I landets migrantlejre – såkaldte varetægtscentre – er tvangsarbejde, tæv, tortur og voldtægt en del af hverdagen.
Men Bou Slim tilbyder noget, der i denne barske virkelighed næsten kan betegnes som et pusterum, til de mennesker, der har været undervejs i uger eller måneder. Det er også et af de eneste varetægtscentre i Libyen, som journalister har mulighed for at besøge. Måske er det derfor, det virker så almindeligt. Her er en sundhedsklinik, et køkken, sovesale, madrasser og bederum.
