Migranter i Libyen: Nouri og Jada fortæller om sexslaver og bortførte, og Ali opgiver at nå til Europa

Bou Slim er et af de eneste varetægtscentre, som journalister kan få lov til at besøge.
Bou Slim er et af de eneste varetægtscentre, som journalister kan få lov til at besøge.
Lyt til artiklen

Bou Slim er et trøstesløst sted, men slet ikke den værste lejr i det humanitære mareridt, som Libyen ellers har udviklet sig til. I landets migrantlejre – såkaldte varetægtscentre – er tvangsarbejde, tæv, tortur og voldtægt en del af hverdagen.

Men Bou Slim tilbyder noget, der i denne barske virkelighed næsten kan betegnes som et pusterum, til de mennesker, der har været undervejs i uger eller måneder. Det er også et af de eneste varetægtscentre i Libyen, som journalister har mulighed for at besøge. Måske er det derfor, det virker så almindeligt. Her er en sundhedsklinik, et køkken, sovesale, madrasser og bederum.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her