Flygtningene på den græske ø Lesbos er stort set blevet glemt. Men de er der stadig. 7000 bor i en lejr, der har plads til 2.300. Den kommende vinter kan slå flere af dem ihjel. Sidste år døde fem i lejren, oplyser Læger uden Grænser.
»Temperaturen falder for hver dag, der går. Og her sidder folk i våde og kolde sommertelte«, fortæller danskeren Theresa Kattangi, der arbejder som tolk på en lægeklinik ved Morialejren på Lesbos.



























