Udsigten til at Nordkorea vil deltage i de olympiske vinterlege i Sydkorea i næste måned ligner umiddelbart et initiativ for afspænding på den højt militariserede halvø, for hvem vil ikke gerne se en stor international sportsbegivenhed blive brugt til et diplomatisk gennembrud?
Virkeligheden er dog anderledes rå, når man sætter det nordkoreanske klanstyres udspil under lup og studerer motiverne. Sydkoreas præsident, Moon Jae-in, er alvorligt i klemme mellem sin ambition om at afholde vellykkede vinterlege, at imødekomme stærke forventninger i befolkningen om at skabe forbedrede relationer i forhold til ’broderfjenden’ i nord og samtidig kunne balancere i forholdet til sin hovedallierede, USA og sin største økonomiske partner Kina.




























