Emmanuel Macron skal ikke forvente den store begejstring, når han i dag sætter foden på korsikansk jord. Hans budskab til det korsikanske regionalråd, hvis flertal ønsker øget autonomi og for visses vedkommende uafhængighed fra Frankrig, bliver nemlig meget klart: Ingen indrømmelser, som kan give vind i sejlene for tilhængerne af en autonom status, endsige uafhængighed. Det har de nemlig i forvejen. Ved regionalvalget i december sikrede en liste sammensat af et uafhængighedsparti og et autonomiparti sig 56 procent af stemmerne.
Ganske vist stemte kun godt 40 procent af korsikanerne, men resultatet sendte alligevel chokbølger gennem det franske establishment, og det catalanske spøgelse tonede hurtigt frem.
De korsikanske autonomister og separatister maner det hurtigt i jorden.
Korsikas nationalister får jordskredssejr i lokalvalg»Jeg har stor sympati for det catalanske folk, men den catalanske model er ikke brugbar her«, sagde autonomilederen og chefen for lokalrådet, Gilles Simeoni, efter valget, og separatistlederen Jean-Guy Talamoni, sender også beroligende signaler.
»Vi er slet ikke klar til en folkeafstemning om uafhængighed nu. Men måske om ti år«, lyder det igen og igen fra ham.
Det samme siger en række eksperter. Politologen og Korsika-eksperten Thierry Dominici mener, at nationalisterne forsøger at ride på ’den catalanske bølge’.
Men alene af økonomiske grunde holder sammenligningen ikke. Korsika med godt 327.000 borgere er en fattig ø, der lever af turisme og økonomisk støtte fra resten af Frankrig, mens Catalonien er en af de rigeste regioner i Spanien sammen med Baskerlandet, siger André Fazi fra universitet i Corte på Korsika.
Alligevel følger politikerne i resten af landet udviklingen på Ile de la Beauté, Skønhedens Ø, med en vis bekymring. For Korsika er langsomt, men sikkert ved at blive et fremmedlegeme i den franske republik. Og 4.000-6.000 mennesker – det dobbelte ifølge arrangørerne – gav under en demonstration lørdag i Ajaccio øens ledere politiske opbakning til en hård forhandlingskurs, når de møder præsident Macron i morgen.
Bjørn Bredal: Korsika er et problem for Frankrig, som Katalonien er det for SpanienMord og bomber
I flere årtier hærgede paramilitære grupper øen med attentater mod offentlige bygninger, morterangreb på politistationer og mord på modstandere af ’sagen’, dvs. uafhængighed.
Korsikas befrielsesfront FLNC besluttede i juni 2014 at nedlægge våbnene efter knap 30 års militære aktioner. I en erklæring mindede organisationen om, at dens sabotage af hotelanlæg og luksusvillaer har forhindret, at øen – i modsætning til andre middelhavsøer – i dag er et betonhelvede, og sikret, at ejendomspriserne er under kontrol.
Men den stillede også krav. ’Det korsikanske folk’ skal have en særlig status i den franske republik, korsikansk og fransk skal sidestilles, og ikkekorsikanere skal have boet et vist antal år på øen, før de kan købe fast ejendom.
»Korsikanerne ønsker ikke at blive et folk uden jord, som er et mindretal i deres eget land, og hvis eneste alternativ er eksil eller at lade sig underkaste rige udlændinge«, hed det er erklæringen fra FLNC.
Øens nuværende politiske elite har tætte politiske og familiemæssige bånd til FLNC, og FLNC’s krav fra 2014 er i dag officiel politik.
Dertil kommer spørgsmålet om de korsikanske fanger i franske fængsler. Når præsident Macron besøger øen netop i dag, er det for at markere 20 års dagen for mordet på amtmanden Claude Erignac, som blev skudt ned på åben gade, da han sammen med sin hustru begav sig til en teaterforestilling i Ajaccio.
Morderne, der alle var korsikanske nationalister, blev anholdt, og et af regionsregeringens krav er amnesti for alle ’politiske fanger’.
Det afviser regeringen blankt. Der kan højst blive tale om, at visse såkaldt politiske fanger – men ikke mordere – bliver overført til fængsler på Korsika. Men myndighederne vil tage stilling i hvert enkelt tilfælde.
De øvrige franskmænd ser ifølge flere meningsmålinger også med skepsis på indrømmelser til korsikanerne. De nationalistiske bevægelser har i årevis været infiltreret af regulære kriminelle, og korruptionen er mere udbredt end i resten af landet. Flere politiske topfigurer og erhvervsbosser er for øjeblikket sigtet i korruptionssager.
Et krav om bopælspligt på øen, før der kan blive tale om at købe fast ejendom, strider imod forfatningens princip om, at alle borgere er lige, og det vil hurtigt blive skudt ned af den franske forfatningsdomstol, vurderer juridiske eksperter.
Men sagen er hjerteblod for korsikanerne, som ikke ønsker at se deres ø omdannet til et gigantisk feriecenter og legeplads for milliardærer, mens en korsikansk skolelærer, blikkenslager eller sygeplejerske har svært ved at købe en bolig på øen.
Lige så vigtige er de såkaldte ’identitære’ spørgsmål, som i Catalonien har haft en afgørende betydning for de nationalistiske partiers voksende popularitet i de seneste ti år. Undervisningen i korsikansk bliver mere og mere udbredt. Korsika blev fransk i 1768, da Genova overdrog øen til Frankrig. Men sproget, som ligner italiensk, overlevede, på trods af at fransk hurtigt blev det eneste tilladte sprog i administrationen og i skolerne, og det politiske flertal på øen kræver nu korsikansk sidestillet med fransk.
»Det bliver svært at give Korsika særlige rettigheder uden at komme i strid med forfatningen«, siger politologen André Fazi fra universitet i Corte til avisen La Croix. Og spørgsmålet om uafhængighed er ifølge ham teoretisk.»Korsika er fortsat meget afhængig af økonomisk støtte fra den franske stat«.
Men uafhængighedskræfterne giver ikke op, sagde uafhængighedslederen Jean-Guy Talamoni tidligere på ugen: »Uafhængighed er et perspektiv, men flere og flere anser det for at være et realistisk mål«.
fortsæt med at læse
