Lyt til artiklen
Gennem hele vinteren har de siddet ved den lokale U-Bahn-station. Tæt sammen under et laset tæppe med stykke pap som underlag. To forfrosne fugle på et træk østfra, som er endt her i Berlin. Parret sidder der dagen lang med den kolde gade som ’hjem’ og trappens gelænder som ryglæn, mens tusinder af travle berlinere løber og og ned ad stationens trapper på vej til og fra vigtige gøremål i livet.
Tysk taler de ikke, viser det sig, da jeg forsøger at snakke lidt med dem. Deres rindende øjne skotter hele tiden nervøst ned i koppen foran dem. Den synes alt for tom for to mennesker et sted ovre fra Østeuropa, som må forsøge at klare alle tilværelsens udfordringer med den smule mønt, der drysser ned i koppen hver dag.
