Bank-bank: Jehovas Vidner må ikke længere notere oplysninger om dig, når de banker på døren

I Danmark er der omkring 15.000 Jehovas Vidner, der også stemmer dørklokker eller deler foldere ud (arkivfoto). Jesper Stormly Hansen/POLFOTO
I Danmark er der omkring 15.000 Jehovas Vidner, der også stemmer dørklokker eller deler foldere ud (arkivfoto). Jesper Stormly Hansen/POLFOTO
Lyt til artiklen

Trossamfundet Jehovas Vidner skal overholde EU's regler for databeskyttelse, når medlemmerne går fra dør til dør for at forkynde.

Det slår EU-Domstolen fast på baggrund af en sag fra Finland.

Her har Jehovas Vidner haft en praksis, hvor medlemmerne noterede oplysninger om hver enkelt husstand efter et besøg. For eksempel navne, familiestatus og religiøse overbevisning.

En finsk domstol havde spurgt EU-Domstole til råds om spørgsmålet.

I Danmark går 14.700 medlemmer fra Jehovas Vidner jævnligt fra dør til dør for at forkynde deres tro.

Det fortæller talsmand for trossamfundet i Skandinavien Dag-Erik Kristoffersen, efter at EU-Domstolen har slået fast, at noter fra dør til dør besøg fra Jehovas Vidner er omfattet af EU's skærpede regler for databeskyttelse.

Jehovas Vidner vil nærlæse afgørelsen for at se, om der skal ændres i praksis, lyder det.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her