Trump i frontalangreb på Tyskland før Nato-topmøde

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har indledt Nato-topmødet med et frontalangreb på Tyskland, som han mener burde øge sine forsvarsudgifter.   Pablo Martinez Monsivais/AP
Den amerikanske præsident, Donald Trump, har indledt Nato-topmødet med et frontalangreb på Tyskland, som han mener burde øge sine forsvarsudgifter. Pablo Martinez Monsivais/AP
Lyt til artiklen

Tyskland er et rigt land, der kunne øge sine forsvarsudgifter med det samme.

Men de er Ruslands fange på energiområdet, siger USA's præsident, Donald Trump, onsdag i et frontalangreb på Tyskland før starten på Nato-topmødet i Bruxelles.

»Tyskland er fange af Rusland, fordi det får så meget af sin energi fra Rusland«, siger Donald Trump under et formøde med Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg.

»De betaler milliarder af dollar til Rusland, og vi skal forsvare dem mod Rusland«, siger Donald Trump.

Han mener ikke, at det er rimeligt, at de amerikanske skatteydere betaler så meget for forsvaret af andre Nato-lande.

»Vi må gøre noget ved det. For vi vil ikke finde os i det«, siger Trump.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her