Serbien og Montenegro kan blive medlemmer af EU i 2025. Sådan lyder det mest optimistiske scenario fra EU-kommissionen. Men det tror den danske regering slet ikke på.
De to lande er »åbenlyst ikke kommet langt nok« med at sikre retstilstanden i deres lande til at blive klar til optagelse i 2025 siger udenrigsminister Anders Samuelsen (LA).
»I mine øjne er det ikke realistisk. Der skal ske nogle ret markante fremskridt, før man når dertil. Men det er ikke sådan, at jeg ser en specifik slutdato for forhandlingerne. Det afgørende er, at der ikke er en automatik i det, at nu skal det bare være 2025. Det skal være baseret på faste kriterier«, siger Anders Samuelsen.
Måske er der håb for de diskvalificerede lande i EuropaI regeringens nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi for 2019 og 2020 står der, at regeringen vil »øge det politiske fokus på, at EU ikke skaber en forventning om optagelse af nye lande, før de og EU er klar til det«.
Anders Samuelsen forklarer, at den nye strategi skal understrege, at EU ikke skal lade sig presse til at forhaste udvidelsesprocessen.
Optagelseslandene skal klart kunne bevise, at de lever op til de såkaldte Københavnerkriterier med krav om fungerende markedsøkonomi og stabile institutioner, der sikrer demokrati, retsstat, menneskerettigheder og beskyttelse af mindretal.
»Vi skal ikke føle os presset til at forcere optagelsen af nye lande, hvis de ikke er klar i realiteten. De skal have gennemført de reelle reformer, som der kræves, og de skal være langtidsholdbare. Vi skal se, at det virker«, siger Anders Samuelsen.
Dertil kommer, at EU også skal være klar, tilføjer udenrigsministeren:
»EU står i en anden situation, end man forventede. Briterne er ved at forlade EU, og der er også nogle uenigheder internt i medlemslandene omkring retsstatsprincipper. Og konklusionen er fra vores side, at man tidligere var lidt for lempelig i forhold til optagelsesforhandlingerne. Derfor anlægger vi en lidt strammere tilgang, end man gjorde i nullerne«.
Polen og Ungarn spøger
De seneste år har EU kæmpet hårdt med særligt Polen og Ungarn, hvor retsstatsprincipperne ifølge kommissionen er kommet under pres. EU-kommissionen ser også med stigende bekymring på udviklingen i Rumænien.
Ungarn og Polen får EU-milliarder, men beskyldes for at undergrave basale europæiske værdierUngarn og Polen kom med i EU i den store østudvidelse i 2004, som blev igangsat under det danske EU-formandsskab i 1993 og lukket under det danske formandskab i 2002.
Anders Samuelsen siger, at erfaringerne fra dengang viser, at det er afgørende, at kandidatlandene har afsluttet deres forberedelser helt, inden de optages.
»Det er ikke nok, at man har vedtaget den nødvendige lovgivning. Den skal også gennemføres og håndhæves i praksis. Det gælder ikke mindst i forhold til retsstatsprincipper. Og der er man nødt til at være konsekvent. Ændringerne skal være rodfæstede«, siger han.
Hvad mener du med, at tilgangen i 00’erne var for lempelig?
»På den ene side er det, der skete i nullerne en succes. Selvfølgelig var det det. Hvis du tager to lande, som ligger lige ved siden af hinanden; Polen og Ukraine, så var de cirka på samme niveau dengang. Polen er i dag et helt andet sted end Ukraine. Vi har hjulpet de østeuropæiske lande med at udvikle demokrati og markedsøkonomi, men det er også klart på den anden side, at det var en stor mundfuld, og at det har dæmpet appetitten i nogle lande, fordi man også importerer nogle problemer. Det skal vi være bevidste om, at det skal vi ikke gøre igen. Derfor anlægger vi en strammere tilgang, end man gjorde i nullerne. Vi skal være sikre på, at vi kan eksportere stabilitet, men vi skal samtidig passe på, at vi ikke importerer ustabilitet«, siger Anders Samuelsen.
I følge Anders Samuelsen handler det om at finde den rigtige balance mellem at holde EU-medlemskabet frem som en gulerod, der kan øge appetitten i kandidatlandene på at få gennemført nødvendige reformer, og på den anden siden »ikke stikker hinanden blår i øjnene«.
»Vi fortælle i et klart og realistisk sprog om, hvad perspektivet er, men også understrege meget klart, hvad kravene er«, siger han.
I EU-kommissionens udvidelsesstrategi står der, at de krævede reformer ikke skal gennemføres ud fra en kold kold kalkule rettet mod EU-medlemskabets målbare fordele. EU forlanger fald en varm omfavnelse af EU’s værdier med »opbakning i folkets hjerter og hjerner«. Anders Samuelsen er meget enig.
»Det er den værdipolitiske styrke ved det europæiske samarbejde. Det er en klub, hvor man følger spillereglerne, fordi man mener, at de er rigtige. Forsvaret for friheden. Ytringsfriheden, forsamlingsfriheden, grundlæggende liberale frihedsrettigheder, ordentlige institutioner, som virker. Min grundlæggende overbevisning er jo, at det er en fri markedsøkonomi, som virker. Men det gør den kun, hvis institutionerne omkring den også virker. Det nytter ikke noget med en fri markedsøkonomi, hvis den er præget af korruption og dårlig implementering af god lovgivning og så videre«, siger Anders Samuelsen.
I november var han på besøg i Serbien og Makedonien. Her hørte Anders Samuelsen om landenes problemer med hjerneflugt; at veluddannede unge flytter til udlandet. Det er endnu et argument for at få gennemført de krævede reformer, mener udenrigsministeren:
»De unge forlader landet, hvis perspektivet er, at man ikke kan udleve sine talenter på grund af for meget korruption, for dårlig implementering af den rigtige lovgivning og så videre. Så forlader folk selvfølgelig området, og det er et kæmpe ressourcetab for dem«.
EU-perspektivet kan ifølge Anders Samuelsen være med til at stabilisere Balkan, hvilket EU også har en kæmpe interesse i. Hvis EU trækker følehornene for meget til sig, står Rusland, Kina og Turkiet klar til at udfylde vakuummet uden besværlige modkrav om demokrati og retststatsprincipper.
»Et Balkan præget af ustabilitet og ekstremisme, organiseret kriminalitet og illegal indvandring vil have konsekvenser for hele Europa«, siger Anders Samuelsen.
Af samme årsag er han skeptisk over for ideen om at justere landegrænsen mellem landegrænserne mellem Serbien og Kosoco efter den etniske sammensætning af befolkningen.
Nyt Europakort? Serbien og Kosovo overvejer at flytte grænserDet er en ide, der drøftes mellem præsidenterne i Serbien og Kosovo for tiden.
»Sådan noget skal man mega varsom med. Vi har en situation, hvor der er ro på Balkan. Det er ikke en naturlov, at der er ro på Balkan. Det kan lyde godt at lave den slags landbytte, man har bare den anden side af mønten, at der er en risiko for, at man kan begynde at åbne en Pandoras æske på Balkan. Det skal man være meget forsigtig med. Men vi skal ikke udelukke muligheden på forhånd«.
fortsæt med at læse
