Det ligner umiddelbart det bedste kompromis, som USA og Nato kunne indgå, da de 29 Nato-udenrigsministre samlet sagde, at Rusland har brudt nedrustningstraktaten INF, og at USA vil give russerne 60 dage til at rette ind.
Alligevel ser aftalen ikke ud til at kunne reddes, vurderer seniorforsker på Center for Militære Studier på Københavns Universitet, Kristian Søby Kristensen
Den 20. oktober annoncerede Donald Trump, at han ville trække USA ud af aftalen, der blev indgået mellem USA’s præsident Ronald Reagan og Sovjetunionens leder Mikhail Gorbatjov i 1987, og går ud på, at de to stormagter ikke må have landbaserede mellemdistanceatomraketter - det vil sige raketter, der har en rækkevidde på mellem 500 og 5.500 kilometer.
Siden da har Nato-ministrene kæmpet for at holde USA inde i traktaten.
Udenrigsministrene mødtes tirsdag på et møde, der tilsyneladende skulle være det sidste, afgørende møde, som skulle overbevise amerikanerne om at blive i aftalen.
Resultatet af mødet blev 60 dages-fristen, men ifølge Kristian Søby Kristensen, kommer den ikke til at ændre noget.
»Bolden er spillet over til Rusland, men jeg tror ikke, at de er interesserede i at redde traktaten. Det vil betyde, at de skal acceptere, at de har forbrudt sig mod den«, siger Kristian Søby Kristensen.
Ingen vil give sig
Sagens kerne er russernes SSC-8-raketter, som ifølge amerikanerne bryder forpligtelserne, der følger traktaten. USA’s udenrigsminister Mike Pompeo siger, at USA 30 gange har påpeget dette overfor Rusland, men at russerne ikke har rettet ind efter henvendelserne.
Og efter at USA så bombastisk har sagt, at de vil trække sig, hvis Rusland ikke retter ind, tror Kristian Søby Kristensen heller ikke, at amerikanerne vil affinde sig med kompromiser.
»Jeg tror, holdningerne er relativt låste. Amerikanerne mener, at Rusland forbryder sig mod traktaten og bruger det som en valid undskyldning for at trække sig ud, og jeg tror ikke, at russerne har lyst til at skrotte de våben, som de ikke anerkender er i strid med aftalen. Man skal nå at blive enige om en masse ting på 60 dage og være villig til at gå på kompromis, og jeg tror, hverken det ene eller andet er særlig sandsynligt«, siger Kristian Søby Kristensen.
Trump vs Obama
Allerede i 2014 udtrykte USA bekymring over, at Rusland var i gang med at udvikle nye atomvåben. Dengang valgte man at gå dialogens vej, men Donald Trumps trussel varsler en ny amerikansk forhandlingsstrategi. Hvilken der virker bedst, er dog for tidlig at spå om.
»Begge situationer er dårlige. Hvis vi tager det forbehold, at Rusland bryder aftalen, virkede Obamas strategi ikke. Men hvis USA må trække sig, er det også en dårlig situation. Det vil vise sige, om Trumps strategi har været mere effektiv«, siger Kristian Søby Kristensen.
fortsæt med at læse
