Lyt til artiklen
Venezuelanerne venter. De venter på varer i butikkerne, på medicin, der ikke er tilgængelig, og på busser, der aldrig kommer. De roder i skraldespande efter noget at spise, dør af banale sygdomme, og når de bringes til lighuset, rådner de langsomt op, for der er ofte ingen strøm.
I dagens kriseramte og depressive Venezuela er det svært at forestille sig, at landet engang gjorde sine naboer grønne af misundelse. Velsignet med verdens største oliereserver og en lind strøm af amerikanske dollars, der aldrig stoppede, kunne Venezuela bryste sig af en høj gennemsnitsindkomst og en solid middelklasse. Politisk var der rimelig ro og stabilitet. Indtil det pludselig vendte brat.
