Efter et utal af historier om systematisk overvågning, indsamling af dna-prøver og internering af det muslimske mindretal i den kinesiske Xinjiang-provins vil FN nu sende en mission til regionen for at lave en uafhængig vurdering af situationen.
Det sagde FN’s Menneskerettighedsråds højkommissær, Michelle Bachelet, onsdag under sin tale i forbindelse med offentliggørelsen af rådets årlige rapport om menneskerettigheder.
»Højkommissariatet vil engagere sig i problemet med regeringen (Kinas, red.) for at få fuld adgang til regionen og lave en uafhængig vurdering af de gentagne beretninger, der peger på et omfattende mønster, hvor myndighederne foretager vilkårlige arrestationer og tvinger folk i genopdragelseslejre, særligt i Xinjiang-regionen«, sagde højkommissæren.
Dermed opfylder Menneskerettighedsrådet en lang række menneskerettighedsorganisationers ønske om en fact-finding mission. Og det glæder generalsekretær Trine Christensen, Amnesty International, der selv har været med til at opfordre til en undersøgelse. Hun kalder beslutningen »rigtig vigtig«:
»Det er det, vi har efterlyst: en komité, der kigger på, hvad der foregår, og kan få adgang og uhindret mulighed for at tale med folk«, siger hun.
Kina nævnes imidlertid kun én gang i rapporten, der beskriver rådets arbejde det seneste år: Det sker i et afsnit om, hvordan Menneskerettighedsrådet har undervist embedsmænd, der skal sendes på fredsbevarende missioner, i menneskerettigheder og beskyttelse af civile. Trine Christensen mener, at overgrebene i Kina er en åbenlys mangel i rapporten:
»Det viser, hvor svært det er at få det (problemerne i Xinjiang, red.) påtalt, dokumenteret og med ind i de officielle dokumenter«:
»Det siger noget om, hvor stor en magt Kina er, og hvor vigtigt det er, at ingen lande står hævet over andre og konventionerne«.
Da Danmark ved årsskiftet trådte ind i FN’s Menneskerettighedsråd, erklærede udenrigsminister Anders Samuelsen, at religionsfrihed ville være en dansk prioritet i rådet. Udenrigsministeren havde desuden som mål, at medlemslande, der ikke overholder menneskerettighederne, skal udelukkes fra rådet.
Anders Samuelsen har for tredje gang i træk ikke ønsket at svare på Politikens spørgsmål om uighurernes vilkår i et direkte interview, men skriver i en mail:
»Situationen i Xinjiang er meget bekymrende. Jeg er helt enig i højkommissærens ønske om, at Kina giver uhindret adgang til Xinjiang for alle relevante FN-eksperter. Derfor tog Danmark også allerede i november som et af få lande spørgsmålet om adgang op i Menneskerettighedsrådet, da rådet eksaminerede Kina. Her anbefalede vi netop Kina at give fuld adgang for alle relevante FN-eksperter. Så Danmark har været helt på forkant med det her, og det er simpelthen forkert, når Politiken forsøger at påstå det modsatte«.
Mange løfter, men ingen handling
Politiken kunne i sidste uge fortælle, hvordan den kinesiske regering systematisk har indhentet dna fra næsten 36 millioner mennesker i Xinjiang-provinsen, hvor der hovedsageligt bor overvejende muslimske uighurer.
Ved hjælp af dna-materialet har regeringen lettere kunnet finde frem til de uighurer, der har modsat sig regeringens omfattende kampagne, der – blandt andet gennem tvungent ophold på de såkaldte genopdragelseslejre – har skullet lære uighurerne at elske Kina og dets kommunistiske styre.
I den forbindelse lovede udenrigsminister Anders Samuelsen, at han sammen med EU ville »fortsætte presset på Kina« under den kommende samling i FN’s Menneskerettighedsråd.
Samme dag holdt udenrigsministeren tale i rådet. Her opremsede han brud på menneskerettighederne i Yemen, Østukraine, Venezuela, Syrien, Iran, Saudi-Arabien, Bahrain og Tyrkiet. Men ikke én eneste gang nævnte han Kina, der selv er medlem af rådet.
Hvorfor Anders Samuelsen undlod at nævne overgrebene og overvågningen i Xinjiang, som han samme dag havde kaldt »voldsomt foruroligende«, svarede ministeren ikke på. I en mail skrev han:
»Danmark og EU er meget opmærksomme på den bekymrende situation i Xinjiang. Som jeg også tidligere har sagt, kommer vi til at presse på i forbindelse med samlingen i Menneskerettighedsrådet. Konkret arbejdes der fra dansk side på, at vi sammen med EU tager situationen op, når rådet diskuterer de landesituationer, der kræver særlig opmærksomhed – det såkaldte dagsordenspunkt 4«.
fortsæt med at læse
