Det er fristende straks at udnytte de nye muligheder, som en ny polsk-dansk aftale om grænsedragningen i Østersøen åbner for, at Danmark kan forsinke det omstridte Nord Stream 2-projekt yderligere. Det mener de udenrigspolitiske ordførere i både Socialdemokratiet og Venstre.
Syv nøglespørgsmål: Derfor er Nord Stream 2 så afgørendeAlligevel vælger Michael Aastrup Jensen (V) og Nick Hækkerup (S) at belægge deres ord med diplomatiske forbehold og betoning af, at Danmark ikke må lægge falske lodder i vægtskålen, når Energistyrelsen i de kommende måneder tager stilling til det gigantiske gasprojekt.
»Vi skal selvfølgelig gå lige til stregen, i forhold til hvad vi kan inden for de rammer, vi nu har. Det er vigtigt, at vi gør alt, hvad vi overhovedet kan, for at prøve at se, om vi kan sige nej på et sagligt grundlag«, siger Michael Aastrup Jensen. Hvorefter han straks diplomatisk understreger, at det er hans personlige holdning.
Et næsten enigt Folketing har som USA og Østeuropa store betænkeligheder ved det tysk-russiske gasprojekt.
Det vil fordoble transporten af gas via Østersøen til Tyskland. Frygten er, at gassen skaber et afhængighedsforhold, som Rusland kan bruge til politisk pression. Alligevel vælger Nick Hækkerup ligesom sin kollega i Venstre sine ord med omhu.
»I internationale relationer skal der spilles efter reglerne. Og et lille land som Danmark har helt grundlæggende en interesse i, at verden er funderet på lov og orden og ikke på de stærkestes eller mest brutales ret. Lov og orden i det internationale samfund er aftaler og traktater, derfor skal vi holde dem«, siger Nick Hækkerup.
Men vil du ærgre dig, når eller hvis Energistyrelsen beder om en tredje ansøgning?
»Nej, det vil ikke ærgre mig. Vi ønsker slet ikke projektet, og derfor har vi heller ikke nogen hast med at få det færdigt. Men vi har heller ikke nogen intentioner om usagligt at bremse det«.
»Det begynder at gøre ondt«: Danmark er på ny kollisionskurs med Putin om gasrørledningFørst ansøgte Nord Stream 2 om tilladelse til at lade gasrøret følge den eksisterende tysk-russiske gasledning gennem dansk søterritorium syd for Bornholm. Men et bredt flertal i Folketinget vedtog en lovændring, så regeringen kan sige nej til den rute. Inden for søterritoriet skal den slags projekter nemlig analyseres af Udenrigsministeriet, hvor projektets betydning for dansk udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik vurderes.
En gylden sidegevinst
Den analyse er fortsat ikke færdig, og der er ingen udsigt til, at den kommer foreløbig. Tværtimod er Danmark interesseret i at undgå at sige klart politisk ja eller nej til gasledningen for ikke at lægge sig åbent ud med Rusland såvel som Tyskland.
Med udsigt til et dansk nej eller som minimum uendelige forsinkelser søsatte Nord Stream 2 plan B: en ny ruteføring uden for dansk søterritorium og nord om Bornholm. Det er i den danske økonomiske zone, hvor Danmark som kyststat ikke kan forhindre den slags projekter, men hvor der skal tages størst muligt hensyn til miljøet, fiskeriet og skibsfarten.
Den ansøgning behandles i Energistyrelsen, der har afholdt høringer og nu vurderer høringssvar og VVM-analysen af projektets påvirkning af omgivelserne. VVM-analysen viser, at ruten nord om Bornholm vil være »værre« eller »lidt værre« for omgivelserne end ruten syd om øen. Samtidig er der bekymring hos høringsparter både i Danmark og blandt de andre Østersø-lande.
Men nu har kontorchef Trine Mønsted og hendes folk i Energistyrelsen fået en ny mulighed, der har åbnet en mulighed for, at de kan spille en hovedrolle i storpolitik.
Danmark og Polen er netop blevet enige om en grænsedragning i farvandet mellem Bornholm og Polen, og som sidegevinst åbner det en mulig ’tredje vej’ for gassen, som fraværet af en grænse hidtil har forhindret.
Energistyrelsen kan med henvisning til VVM-analyserne og indsigelserne fra høringsparterne bede Nord Stream 2 om at undersøge en ny rute syd om Bornholm, men denne gang gennem den nydefinerede danske økonomiske zone. Formentlig vil den rute være mere skånsom for miljøet, skibsfarten og fiskeriet.
Her begynder Danmarks største sikkerhedspolitiske kattepineUden at det skal begrundes politisk over for Rusland og Tyskland, vil den udvikling udløse en op mod et år lang ekstra forsinkelse af projektet. Selv om det principielt vil være en rent juridisk afgørelse, vil det blive hilst mere end velkommen af både det danske Folketing, regeringen, USA og de østeuropæiske lande.
De har alle det til fælles, at de helst vil undgå eller i det mindste forsinke, at der ledes mere russisk gas gennem Østersøen.
Til gengæld er der garanti for, at hverken Rusland eller Tyskland vil dele begejstringen hos Nick Hækkerup, Michael Aastrup Jensen og de mange andre modstandere af Nord Stream 2.
fortsæt med at læse
