De havde ikke en chance, da bomberne ramte.
Portene var låst udefra, de omkring 500 mænd, kvinder og børn i tilbageholdelseslejren inde i Tripoli kunne ikke komme væk. Udenfor skød deres vagter op i luften for at forhindre flugt, da den første bombe faldt. Nogle siger, at de libyske vagt skød for at dræbe.
»Den første bombe skabte kaos. Folk forsøgte at komme væk, men politiet skød for at holde dem tilbage. 10 minutter senere ramte den anden bombe«, forklarede en overlevende til tv-stationen Al-Jazeera, kort efter at de tilbageholdte for 11 dage siden var blevet fanget mellem parterne i Libyens snigende borgerkrig.
Mindst 44 migranter dræbt af luftangreb, mens de var indespærret i hangarDa røgen lagde sig 3. juli, var drømmen om at nå sikkerhed og et nyt liv i Europa slut for mere end 50 af de tilbageholdte flygtninge og migranter i Tajoura-centret.
Tragedien får nu FN til at kræve en radikal kursændring af EU, der blandt andet har haft held til at stoppe flugten over Middelhavet ved at nedlægge EUs egen søredningstjeneste.
Medlemslandene med Italien i spidsen chikanerer og forfølger de frivillige redningsskibe i området. Samtidig betaler EU libyerne for selv at opsnappe både på havet og sejle flygtende tilbage til Libyen, hvor de spærres inde i tilbageholdelsescentre som Tajoura.
Luk tilbageholdelseslejrene
Danmark er blandt de lande, der helhjertet støtter bestræbelserne på at forhindre de desperate i at nå frem over Middelhavet til Europa.
»Alt skal gøres for at forhindre, at mennesker, der bliver reddet på Middelhavet, sejles tilbage til Libyen, som ikke kan anses for et sikkert sted«, skriver FN’s flygtningeorganisation UNHCR og migrantorganisationen IOM i en fælles appel til EU. De to organisationer er blandt de få, der kan og tør arbejde inde i Libyen med forholdene for de 50.000 registrerede asylsøgere og over 800.000 fattigdomsmigranter, der er fanget i det tiltagende kaos.
Efter angrebet på Tajoura – der anses for at være en krigsforbrydelse – er det lykkedes at flytte de overlevende til et andet center, som nu er overbefolket. I disse centre og især i de improviserede fængsler, som styres af de libyske militser, er tilværelsen for de tilbageholdte rædselsfuld. Tilfældig vold, voldtægter og afpresning er daglig rutine, men det præcise omfang kendes ikke, fordi hjælpeorganisationerne har svært ved at få adgang.
»Vores førsteprioritet er at få de 5.600 tilbageholdte på fri fod. Deres sikkerhed skal garanteres, eller de skal evakueres til andre lande«, skriver UNHCR og IMO.
Men det er ikke nok, FN-organisationerne vil have et opgør med grundpillerne i den måde, EU i de sidste to år med held har fået bremset strømmen mod Europa på. Især den såkaldte centrale middelhavsrute er i dag næsten sat i stå – til gengæld dør forholdsmæssigt flere af dem, der forsøger sig, på grund af den manglende redningsindsats.
Indtil strømmen af flygtninge og migranter for alvor omdefinerede de politiske spilleregler i medlemslandene, banede vej for nye antimigrationspartier og rystede de etablerede politiske partier, var indsatsen anderledes.
EU reddede liv på havet
Unionen havde sin egen maritime redningsindsats, ingen skibbrudne blev sat i land i Libyen, og en stribe frivillige redningsskibe samarbejdede tæt med myndighederne. Dengang var det muligt at sætte de reddede i land i Italien, der ikke kunne regne med, at andre medlemslande ville række ud og tilbyde ophold til de reddede.
Nu efterlyser FN en række af den gamle politiks elementer. EU skal genoptage redningsindsatsen til søs, chikanen mod frivillige redningsskibe skal stoppes, og EU skal stille skrappere krav til den libyske kystvagt, som finansieres og uddannes af Libyen, men som er infiltreret af stridende militser og menneskesmuglere.
Samtidig skal flere af de strandede migranter i Libyen hjælpes til at komme tilbage til deres egne lande. Den indsats begyndte for to år siden, men konstant pengemangel gør det svært at få folk hjem og støtte dem til at indlede en ny tilværelse i deres hjemlande.
EU’s udenrigstjeneste henholder sig til, at det angiveligt er lykkedes at få flyttet de overlevende fra Tajoura til »sikre steder«. »Vi vil fortsætte samarbejdet med UNHCR og IOM for at beskytte flygtninge og migranter«, hedder det i en kommentar fra EU. Den forholder sig ikke til kravet om at genstarte en effektiv søredningstjeneste og bremse chikanen af de frivillige redningsskibe.
Imens fortsætter borgerkrigen i Libyens hovedstad, og både libyere, migranter fra andre lande og flygtninge er fanget i en fælde.
Udsigterne til at slippe fri er små. »Jeg hader dette liv. Vi er bare så trætte af at leve i denne verden«, sagde en af de overlevende efter bombningen af Tajoura-fængslet til Al-Jazeera. Den sudanske mand mistede sin ven i angrebet. »Han sagde altid, at jeg skulle tro på mine drømme. Vi ønsker en bedre fremtid for vores børn, vi flygtede fra vores land for at finde fred. Nu har han fundet sin fred«.
fortsæt med at læse
